Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

94 ved Nedsættelsen af Lønnen var da ogsaa højst ubetydelig. Dette ser man ved en Sammenligning af den hele Produktion med den samlede Sum af Nettolønningerne i begge Aar. I 1873 kostede derefter 100 Ctn. 8 Th. 25 Sbg. 8 Pf. og 1874 8 Ih. 23 Sbg. 7 1 f- i Arbejdsløn — særlig ved Kulproduktipnen 8 Ih. 20 Sbg. 4 i og 8 Th. 18 Sbg. 6 Pf. —; medens Forskjellen ved samme Ydelse havde andraget c. 2 istedetfor c. 15 Sbg. 19 (til S. 10). Rapport de l’administration des mines sur la situation de l'industrie miniére et metallurgique 1874, S. 29. Smign. dermed Brentano i Holzendorffs Aarbog, IV, S. 4i°> 411- 20 (til S. II). Aftrykt hos Brentano i Holtzendorffs Aarbog, IV, S. 412—418. 21 (til S. 12). Final report of the royal commission appoin- ted to inquiro into the depression of trade and industry. London 1886, S. XXI, Nr. 84. 22 (til S. 12). For at gjøre det muligt for Læseren at be- dømme Rigtigheden af den i Texten udtalte Dom, anfører jeg Crotoes Udsagn. De findes i First report on the depression of trade and industry. London 1886, S. 70, 71. Hr. Drumond spørger: 1067. Kan De paa Grundlag af Deres Iægttægelser? give os en Korestilling oni dc kontinentale Aibejdeies almindelige Stilling sammenlignet med de engelskes ? I ror de, at hine, naar De tager Hensyn til deres forskjellige Maade at leve paa, staa sig saa godt som de engelske Arbejdere? Jeg tror, at de ikke staa sig saa godt. 1077. Kan De give os en Forestilling om deres Maade at arbejde paa; mener De, at de arbejde lige saa dygtigt som ile engelske Arbejdere? — Der er ingen Tvivl om, at de ikke ar- bejde saa dygtigt. 1078. Er deres samledeArbejdsydel.se til 1 rods for det støire Antal Arbejdstimer paa Fastlandet ikke saa stor som i England? — Der er ingen Tvivl om, at den ikke er det. 1079. Grev Dunraven spørger: Gjælder det alle Industrigrene — Ja, alle Industrigrene. 1082. Sir J. P Corry spørger: De sagde, at Muligheden for at fremstille billige Varer er større i Tyskland- end i England hvorledes kan dette være Tiliældet? — Lønningerne ere lavere. 1083. Gives der endnu andre Aarsager, som komme 1 Be- tragtning? — Jeg anser det for et meget betydende Moment. Den samme Aarsag virker ogsaa i Belgien og gjør det muligt lor Belgierne at slaa ikke alene Franskmandene, men ogsaa lyskerne og os selv. Som De maaske ved lige saa godt som jeg, er der nylig solgt Bindejern — girders — i Barnsley, der var indført fra Belgien.