Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

VIII bekjendt aldrig personlig har deltaget i Erhvervslivet, men kun iagttaget det. Altid har denne Evne hos Bren- tano været mig en Gaade. Jeg var ubetinget i Stand til at kontrollere den; jeg har aldrig set den svigte, men mangfoldige Gange give forbavsende Udslag gjennein Klargjørelse og Bedømmelse, gjennem Paavisning af Aar- sags- og Virkningsforholdet af Phænomener i Erhvervs- livet. Den maa hænge sammen med en Egenskab hos ham, som han besidder i mærkelig Grad: hans psykolo- giske Skarpblik. Brentano er en fremragende Psykolog. I den lille snævre Kreds af Studerende, der levede sammen med ham i det statsvidenskabelige Seminar \ for hvilket han var Direktør, har jeg flere Gange ærgret mig over at se ham udsondre et og andet Element, som han, efter hvad jeg syntes for hurtigt, ansaa for uheldigt. Men har jeg derefter lært de Paagjældende nærmere at kjende, har det altid vist sig, at han havde Ret. Mærkværdig hurtigt opfattede han et Menneskes Karakter, bedømte hans Villie og Evne til alvorligt Arbejde. Et saadant krævede han ubetinget og desuden en vis Modenhed og Selvstændighed i Stoffets Behandling. Tørre, kompilatoriske Arbejder vare ham imod, selv om de vare paalideligt udførte. Hans Kritik var indgaaende og klar, ikke sjældent lidt for ironisk. Det var ikke med ublandet Fornøjelse, man besteg Skafottet for at gjøre Rede for sit Arbejde. Men her, hvor der fremkom Arbejder, hentede fra alle Grene af Samfundslivet, fra Seddelbanker og Saltmonopoler til x) Denne Institution svarer til det her nylig oprettede statsviden- skabelige Laboratorium. De tyske Seminarier findes i alle Afskygninger fra Værksteder for alvorligt videnskabeligt Arbejde til Foreninger af Professorer og Studerende af over- vejende selskabelig Karakter. Vort Seminar hørte til den første Art. Eleverne valgte eller tildeltes videnskabelige Opgaver, som de løste under Direktørens Vejledning og der- paa efter Tur gjorde Rede for ved Foredrag paa den ugentlige Mødeaften. Efter Foredraget fulgte Kritik af Eleverne og Professoren, og Aftenen sluttede med en Fællesspisning.