Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

 2 For dem, hvem Fædrelandets varige Trivsel og Magtstilling ligger paa Hjærtet, er derfor Forholdet mel- lem Arbejdsløn og Arbejdstid til Arbejdsydelsen det vig- tigste af alle Spørgsmaal, henhørende til den sociale Reform. Men Læseren maa, idet han optager Spørgsmaalet til Undersøgelse, stille sig fuldkommen fordomsfri over- for det, han maa nærme sig det i den naturvidenskabe- lige Iagttagers objektive Stilling. Hvad lærer da først Videnskaben om dette Forhold? I Theorien møde vi en paafaldende Ændring, naar vi sammenligne det 17de og 18de Aarhundrecles For fattere med det 19de Aarhundredes. Houghionr, Petty, Temple* *, Child og i deres tidligere Skrifter ogsaa Josias Tücher* og Arthur Koung*) hævde med Eftertryk den Anskuelse, at højere Løn er ensbetydende med ringere Arbejdsydelse. Man kræver ligefrem Lønningernes Ned- sættelse for at øge Fliden eller, hvad der kommer ud paa det samme, Levnedsmidlernes Fordyrelse og Skatternes Øgelse. Det gjælder som Axiom, at Folk arbejde desto mindre, jo bedre de have det4. Men ved Midten af det 18de Aarhundrede begyn- der der et Omsving i Anskuelser. Først optræder en modstaaende Lære polemisk hos Vanderlint, Posilethwait, Forster og Tucker, medens den hos Adam Smith**) træ- der os imøde med en udførlig Begrundelse. Han lærer have Argumenterne den samme Betydning for en Industri, der — som vor — i Indlandet maa kjæmpe med Konkurrence fra Udlandet, naar denne da ikke skal udelukkes ved ligefremme Prohibitivforanstaltninger, der nu næppe finde Forsvarere i noget moderne Samfund. O. Anm. *) Fremragende engelske økonomiske Forfattere fra det 17de og 18 Aarhundrede. O. Anm. **) Den nyere Tids berømteste engelske Nationaløkonom, For- løberen for Manchesterskolen. O. Anm.