Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

3 omvendt: at høj Løn betyder høj Arbejdsydelse. Han begrunder denne Sætning ikke alene psychologisk og fysiologisk, men ogsaa erfaringsmæssigt5. Efter at han — hvad der kan tjene Mange som Trøst, der nu klage over Fordærvelsen i Nutiden — har omtalt den > almindelige Klage«, at »Luxusen er trængt ned selv i de allerlaveste Folkeklasser, og at Arbejderen ikke mere er tilfreds med den samme Ernæn’ng, Klæd- ning og Bolig som forhen«, siger han: høj Arbejdsløn øger den store Mængdes Flid. Arbejdslønnen er Fli- dens Pirringsmiddel, og som enhver anden menneskelig Egenskab øges ogsaa Fliden i jo højere Grad den paavirkes af Pirringsmidler. En rigelig Ernæring øger Arbejdernes legemlige Kraft, Fortrøstningen at kunne for- bedre sine Vilkaar og maaske at kunne ende sine Dage i Velvære, bevæger ham til at anvende sin Kraft til det yderste. Derfor se vi, at Arbejderne ere virk- sommere, flittigere og dygtigere overalt, hvor Lønnen er høj, end hvor den er lav, f. Ex. mere i England end i Skotland^ mere i Nærheden af store Byer end i fjernere liggende Landskaber. Ganske vist gives der Arbejdere, som drive tre Dage i Ugen, naar de kunne tjene til Livets Ophold i de andre fire, men dette er dog kun undtagelsesvis Tilfældet. Tværtimod ser man ofte, at Arbejdere, der lønnes i Akkord, let overanstrænge sig saaledes, at deres Helbred nedbrydes, og hyppig er den altfor store Anstrængelse i de 4 Dage den sande Aar- sag til Driveriet i de 3, hvorover der saa ofte og høj- lydt klages, og efter at Adam Smith til disse Udtalelser har knyttet en Afhandling mod de Arbejdsgivere, der tvinge deres Arbejdere til at arbjede for meget, vender han sig udtrykkelig mod Paastanden om, at Arbejderne i billige Aar*) som Regel skulde yde mindre Arbejde 2nd i dyre. Et rigeligt Underhold, sluttede man, *) Naar altsaa Levnedsmidlerne ere billige og følgelig Pengenes Lønnens — Kjøbeevne højere. O. Anm. 1*