Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

Forfatter: Lujo Brentano

År: 1894

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

UDK: 338.91

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
4 mindskede, ei nødtørftigt ansporede Fliden. Vai det end utvivlsomt, at dette var rigtigt for enkelte Arbejdere, var det dog urigtigt for det store Flertal. Det var ikke meget sandsynligt, at daarligt ernærede Mennesker ar- bejdede bedre end godt ernærede, Arbejdere i trykkede Forhold bedre end velstaaende, saadanne, der hyppig vare syge, bedre end andre med godt Helbred. Sagen var, at Arbejderen i dyre Aar var langt afhængigere, mere underkuet og trængende til Arbejde end i billige, hvor- for Arbejdsgiverne i første Tilfælde havde lettere ved at afslutte Kontrakter og i det Hele styrede Folkene lettere end i sidste. Deraf kom hin Anskuelse, til hvis Imøde- gaaelse endnu anføres nogle exakte Iagttagelser over den højere eller lavere Arbejdsløns Indflydelse paa Ar- bejdsydelsen. Blandt disse findes den franske Skatteopkræver i St. Etienne: Messance' sG systematiske Iagttagelser. »Denne«, skriver Smith, »en Forfatter af stor Viden og Skarpsind«, havde vist: »at de Fattige i billige Aar ydede mere end i dyre, idet han sammenlignede Mængden og Værdien af de under saadanne forskjellige Forhold frembragte Produkter i 3 forskjellige Industrigrene med hverandre, nemlig den i Elboeuf drevne Fabrikation af grove Uld- varer, den i hele Generalitetet Rouen drevne Linned- og Silkeindustri. Af hans fra de offentlige Skatteregistre tagne Angivelser fremgik, at Mængden og Værdien af de i alle tre Industrigrene frembragte Produkter regelmæssig var større i billige end i dyre Aar, og at de uden Und- tagelse vare størst i de billigste, mindst i de dyreste Aar. Alle tre Industrigrene syntes at befinde sig i stationær Tilstand, d. v. s. at de, uagtet deres Udbytte maaske havde været noget forskjelligt fra Aar til andet, dog i det Hele hverken gik frem eller tilbage.« p'ra den Tid af forsvinder den gamle Opfattelse fuld- stændig af Theorien. Allerede 1770 gjør Omsvinget sig gjældende hos Andtrson og selv Arthur Eoung8 og Ben- jamin Franklin9 betone i deres senere Skrifter, at lav Løn