Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

5 paa ingen Maade vil sige det samme som billigt Arbejde, snarere omvendt. Men med særligt Eftertryk forfægtes Adam Smiths Opfattelse af to engelske Nationaløkonomer fra Trediverne og Fyrrerne, nemlig Mc. Colloch10 og Senior, hvilke man ret egentlig plejede at anse for Arbejdsgiver- interessernes Theoretikere. Mc. Colloch taler om den Anskuelse hos »mange meget indsigtsfulde Personer af utvivlsom Velvilje, hvis Meninger om de fleste Spørgsmaal man skylder den største Højagtelse«, at høje Lønninger — i Stedet for at anspore Fliden skulde have almindelig Ladhed og Ødsel- hed til Følge. Denne Opfattelse passer kun overfor En- kelte, men aldrig overfor den store Masse. »Have Irer- nes, , Polakkernes og Hinduernes lave Lønninger gjort dem flittige? Eller gjorde Amerikanernes, Englændernes og Hollændernes høje Lønninger dem dovne? Nej, det Modsatte blev Tilfældet. De Førstes notoriske Doven- skab er bleven til et Ordsprog, medens de Sidste ere arbejdsomme og foretagsomme. Om dette Punkt er der ingen Tvivl mulig. Alle Aarhundreders og alle Folke- slags Erfaring viser, at høj Løn samtidig med, at den er den stærkeste Spore til uafladelige og omhyggelige An- strængelser, tillige er det eneste Middel til at øge et Folks Hengivenhed overfor de Institutioner, under hvilke det lever. Det gamle romerske Mundheld: »Nihil laetius est populo Romano saturo, lader sig ogsaa anvende paa Englændere, Franskmænd og i Virkeligheden paa ethvert andet Folk.« For ogsaa at anføre Opfinderen af Betegnelsen »Man- gelløn« for Kapitalrente og den i Begyndelsen heftige Modstander af Fabriklovgivningen Senior u, saa fremhæver denne, at høj Løn paa ingen Maade er det samme som høje Arbejdspriser. Han anfører Udsagn af engelske fabrikanter, der have ledet Foretagender i Frankrig, om at Prisen paa Arbejdet dér snarere er højere og Pro- duktionen snarere dyrere end i England. Den engelske Arbejder yder nemlig uforholdsmæssigt mere Arbejde.