Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

6 Paa Grund af Franskmændenes ringere Arbejdsydelse, anvendes der til Fremstilling af en bestemt Produkt- mængde et større Antal Arbejdere, som Følge deraf større Bygninger, større Opsigtspersonale eller med et Ord større Kapital, der skal forrentes. En Englænder yder lige saa meget som to Franskmænd, Lønnen i Eng- land, vedbliver Senior, er to Gange saa stor som i Irland; men en Irlænder yder kun */s af Englænderens Arbejde. »Man bør antage«, slutter han, »at Prisen paa Arbejdet er den samme overalt og til alle Tider.« Disse engelske Theoretikeres Angivelser bekræftedes af omstaaende Tabel12, som Houldsworth — en større Bomuldsspinder — forelagde en parlamentarisk Under- søgelseskommission. Men ligesom de engelske Nationaløkonomer fra denne Tid. saaledes tale ogsaa de Tyskes Iagttagelser fra den Tid til Fordel for Adam Smiths Lære. Allerede den tyske Statistiks Fader, J. G. Hofmann 1;!, fremhæver, at en Berliner Brændehugger i 10 Dage yder lige saa meget Arbejde som en østpreussisk fra Labiau i 27. En meklenborgsk Daglejer, siger videre Vilhelm Roscher, spiser næsten dobbelt saa meget som en fra Thüringen, men han yder materielt ogsaa omtrent det Dobbelte, og i §§ 40 og 173 af sit Systems første Bind bekræfter og begrunder Roscher udtrykkelig den Smithske Lære. Paa samme Maade forholder Franskmanden Mickel Chevalier 1 * sig til den. Men langt vigtigere end alle disse enkeltstaaende Vidnesbyrd er Brasseys lo. Thi Brassey var en af Verdens største Driftsherrer og Arbejdsgivere. Han byggede Jernbaner i alle Verdensdele, man kunde næsten sige i alle Verdens Lande. Under denne Virksomhed havde hun fuld Lejlighed til at sammenligne Arbejdere af alle Nationer. Han maatte nødvendigvis erhverve sig et ind- gaaende Kjendskab til Arbejdsprisen i alle Lande. Disse den afdøde Faders Erfaringer har Sønnen, Lord Brassey, der fremdeles driver Faderens Forretning, offentliggjort i