Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

Tilbagegang. Men, som jeg den Gang indgaaende paa- viste 17 paa Grundlag af selve de officielle Qflentliggjørelser, havde denne Tilbagegang i hver enkelt Grube sin sær- lige Grund, hvad enten denne nu var Udenoms- og Forberedelsesarbejdernes Øgelse, Behandlingen af mindre indholdsrige Kullag eller Anbringelsen af nye og uerfarne Arbejdere. Og lignende Aarsager for Tilbagegangen i Arbejdsydelsen fastsloges, hvor en saadan viste sig ved andre Gruber i Aarene 1873 og 74. I de Aarsberet- ninger over de enkelte Gruber, som Ministeriet selv aar- lig havde offentliggjort i sit »Tidsskrift for Bjerg-, Hytte- og Salinevæsen i den preussiske Stat«, var dette hver Gang fremhævet til Forklaring af Resultaterne. Selve den Kjendsgjerning altsaa, paa hvilken den preussiske Handelsministers Reskript beraabte sig, beviste paany Rigtigheden af Adam Smiths Lære, og Bekræftelsen ad modsat Vej skulde heller ikke udeblive. Et andet administrativt Arbejde »Bidrag til Overbjergamtet Dort- munds Statistik« af Bjergassessor Hiltrop 18, viste nemlig, at den almindelige Nedsættelse af Arbejdslønnen i det nævnte Distrikt i 1874 var ledsaget af en Nedgang i Ydelsen. Den samme Bekræftelse erholdt Adam Smiths Lære gjennem Kjendsgjerninger hentede fra andre Lande. Ingeniør chef og Bjærgværksdirektør J. van Scherpenzeel- Thim har i en Beretning til Bjærgværksforvaltningen i Lüttich af igde Maj 1873 tabellarisk sammenstillet den gjennemsnitlige aarlige Arbejdsydelse med Gjennemsnits- lønnen for Stenkulsarbejdernes Vedkommende i Provin- sen Lüttich fra 1830 til 1874 19. Det var saa langt fra, at Tabellen bekræftede hans forudfattede Mening om, at Arbejdsydelsen vilde synke ved stigende Løn, at den tvertimod til hans udtalte Forundring -viste »den største Arbejdsydelse ved ualmindelig høj Løn«. Hvor enkelte Aar viste Undtagelser fra Reglen, fandtes ogsaa her som Grund enten Forarbejdernes betydelige Udvidelse, La- genes ringere Mægtighed eller Arbejdertallets Stigning.