Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

11 »Det blev nødvendigt,« saaledes skriver han om den sidstanførte Grund, »at antage nye Rekruter, der hverken besad de uddannede Grubearbejderes Erfaring eller Duelighed; naturligvis trykkede disse den enkelte Ar- bejders gjennemsnitlige Arbejdsydelse.« Ligeledes fremgik det af Theodor Herlzkas2® paa Grund- lag af de officielle Beretninger udarbejdede Gjennem- snitsydelser for den østrigske Bjærgværksdrifts Vedkom mende, at Lønstigningen i 1872 var saa langtfra at mindske den enkelte Arbejders Gjenneæsnitsydelse, at den tvertimod fremkaldte en væsentlig Stigning af den. De viste nemlig: A ar Gjennemsnitsagio Middeldagløn paa Sølv i Kreuzer Den enkelte Arbej- ders Gjennemsnits- ydelse i Toldcentner 1870 121,89 62,3 1953 1871 120,27 70,7 2079 1872 109,27 87,8 ^323 Og vedbliver Hertzka, hvorledes skulde den Stigning i Produktionen, der fandt Sted i Aaret 1872 i alle For- retningsgrene og i alle civiliserede Lande, vel være ble- ven mulig uden gjennetn en ved Arbejdslønnens Stigning muliggjort Stigning af Arbejderens Gjennemsnitsydelse. Som bekjendt ramtes alle civiliserede Lande fra Maj 1873 af en økonomisk Nedgang, der, bortset fra Fore- tagsomhedsaandens korte Opblussen ved Slutningen af Halvfjerdserne, har varet til 1888. I denne Anledning blev der i 1885 nedsat en Kommission i England med det Hverv at udforske Aarsagen til det nationaløkono- miske Livs Hensygnen*). Under Nedgangen lede lige saa vel de Lande, der *) Den saakaldte »Depressionskommission«. O. Ariin.