Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

 13 givelse af andenhaands Ytringer, saavelsom Sammen- ligninger mellem Lønhøjde og Arbejdsydelser, ved hvilke der ikke er taget Hensyn til visse naturlige Produktions- betingelsers Forskjelligartethed, som f. Ex. Lagenes Mæg- tighed i Ktilgruberne. Alligevel indeholde hans Ytrin- ger værdifulde selvstændige Iagttagelser. Ogsaa Sir Low- ihian Bell hævder med Eftertryk Adam Smiths og hans Efterfølgeres Lære, at højere Løn fremkalder højere Ar- bejdsydelse; men man faar dog det Indtryk, at i alle Industrier, i hvilke Produktionsydelsen ikke som i Bjerg- værksdrift udelukkende beror paa Haandarbejdet, er det ikke alene den engelske Arbejders større Arbejdsintensitet, der opvejer Fastlandsarbejderens, navnlig den tyske Ar- bejders, lavere Løn. Der skinner endnu en anden Pro- duktionsbetingelse igjennem, der hænger sammen med den engelske Arbejders større Ydelsesevne og som lige- ledes forudsætter denne. Og med denne lagstagelse stemmer en Beretning overens, der faa Aar tidligere i Januar 1879 er afgiven af den tyske Jernenquéte-Kommission, bestaaende af Overbjerghauptmand Serio, Geheimeraad Huber, Statsraad v. Schlør, Friherre v. Stumm og Konsul H. H. Meier — altsaa lutter uvillige Vidner24. Ogsaa heri betones som de Sagkyndiges overensstemmende Vidnesbyrd, at de højere lønnede engelske Arbejderes Ydelser maa ansæt- tes højere end de tyske Arbejderes; ogsaa her angives Virkningen af Lønforhøjelsen i 1871 at være en Mind- skelse af de i Jernindustrien beskjæftigede Arbejdere ved omtrent samme Produktionsmængde, altsaa en Stigning af den enkelte Arbejders Arbejdsydelse; ogsaa her godt- gjøres det, at »enhver Lønforhøjelse, som Forholdene retfærdiggjør, høiner Ydelsesevnen og Moralen«, og der protesteres mod Nedsættelse af Arbejdslønnen, der bevir- ker en Mindskelse af Arbejdskraften; men ogsaa her an- gives ikke Øgeisen af den enkelte Arbejders Gjennem- snitsløn som udelukkende Grund til den stigende Ydelses- evne.