Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid
Forfatter: Lujo Brentano
År: 1894
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
UDK: 338.91
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
sig, som vi have hørt forudsige. De tilraabe mig i ret
triumferende Toner, som om jeg havde udtalt et eller
andet Paradox. Er der da Ingen, hvem det falder ind,
at de Voxnes Arbejdstid nu er begrændset her i Landet?
Det er Dem og ikke mig, der hævder et Paradox, der
staar i Strid med Anskuelser og Sædvaner i alle Lande
og til alle 7’ider. Har De nogensinde hørt om en eneste
civiliseret Stat siden Verdens Skabelse, i hvilken ikke en
bestemt Del af Tiden ved offentlig Autoritet var udskilt
til Ro og Hvile. Som Regel er denne Anordning helliget
gjennem Religionen. Ægypterne, Jøderne, Grækerne og
Romerne havde deres Helligdage; der gives Helligdage
i den græske Kirke, i den romerske og i den engelske.
Er det ikke morsomt at høre en Gentleman højtideligt
erklære, at enhver Lovgivning, der gaar ud paa at be-
grændse de Voxnes Arbejde, maa drage skjæbnesvangre
Følger efter sig, uden at betænke, at i det Samfund, i
hvilket han lever, saavel som i ethvert andet Samfund,
der bestaar eller nogensinde har bestaaet, har der været
givet en saadan Lovgivning uden nogensomhelst uheldige
Følger? Det er sandt, at en puritansk Regjering i Eng-
land og en atheistisk i Frankrig afskaffede de gamle
Helligdage som beroende paa Overtro. Men disse Re-
gjeringer erkjendte det som ubetinget nødvendigt at ind-
føre nye Fridage. Der indførtes borgerlige Festdage
istedetfor religiøse. De vil mellem det lange Parlaments
Foranstaltninger finde en Lov, der bestemmer, at istedet-
for de Dage, som Folket var vant til at bruge til Ro og
Hvile i Paasken, Pintsen og ved Jul, skulde der gives
Arbejdsmanden hveranden Tirsdag i hver Maaned, og
enhver Lærling, der blev tvungen til at arbejde den
anden Tirsdag i nogen Maaned, kunde klage over sin
Mester til en Magistratsperson. De franske Jacobinere
besluttede, at Søndagen ikke længer skulde være nogen
Hviledag, men de indførte en anden Hviledag: Decaden.
De afskaffede den romersk-katholske Kirkes, men de ind-
førte en anden Slags Helligdage: Sanscullottiderne. En