Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

Forfatter: Lujo Brentano

År: 1894

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

UDK: 338.91

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
73 sig, som vi have hørt forudsige. De tilraabe mig i ret triumferende Toner, som om jeg havde udtalt et eller andet Paradox. Er der da Ingen, hvem det falder ind, at de Voxnes Arbejdstid nu er begrændset her i Landet? Det er Dem og ikke mig, der hævder et Paradox, der staar i Strid med Anskuelser og Sædvaner i alle Lande og til alle 7’ider. Har De nogensinde hørt om en eneste civiliseret Stat siden Verdens Skabelse, i hvilken ikke en bestemt Del af Tiden ved offentlig Autoritet var udskilt til Ro og Hvile. Som Regel er denne Anordning helliget gjennem Religionen. Ægypterne, Jøderne, Grækerne og Romerne havde deres Helligdage; der gives Helligdage i den græske Kirke, i den romerske og i den engelske. Er det ikke morsomt at høre en Gentleman højtideligt erklære, at enhver Lovgivning, der gaar ud paa at be- grændse de Voxnes Arbejde, maa drage skjæbnesvangre Følger efter sig, uden at betænke, at i det Samfund, i hvilket han lever, saavel som i ethvert andet Samfund, der bestaar eller nogensinde har bestaaet, har der været givet en saadan Lovgivning uden nogensomhelst uheldige Følger? Det er sandt, at en puritansk Regjering i Eng- land og en atheistisk i Frankrig afskaffede de gamle Helligdage som beroende paa Overtro. Men disse Re- gjeringer erkjendte det som ubetinget nødvendigt at ind- føre nye Fridage. Der indførtes borgerlige Festdage istedetfor religiøse. De vil mellem det lange Parlaments Foranstaltninger finde en Lov, der bestemmer, at istedet- for de Dage, som Folket var vant til at bruge til Ro og Hvile i Paasken, Pintsen og ved Jul, skulde der gives Arbejdsmanden hveranden Tirsdag i hver Maaned, og enhver Lærling, der blev tvungen til at arbejde den anden Tirsdag i nogen Maaned, kunde klage over sin Mester til en Magistratsperson. De franske Jacobinere besluttede, at Søndagen ikke længer skulde være nogen Hviledag, men de indførte en anden Hviledag: Decaden. De afskaffede den romersk-katholske Kirkes, men de ind- førte en anden Slags Helligdage: Sanscullottiderne. En