Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

74 helligedes Geniet, en Industrien, en Meningen o. s. v. Jeg udtaler derfor, at den Skik at begrændse de Voxnes Arbejdstid ved Lov, er saa langt fra at være en uhørt eller monstrøs Skik, som nogle Gentlemen synes at tro, at det meget mere er en almindelig Skik ligesom at bære Klæder eller at benytte Husdyrene. Og har Erfaringen godtgjort, at denne Skik var skadelig? Lad os tage det Exempel, med hvilket vi ere mest fortrolige. Lad os undersøge Virkningen af de Love, der begrændse de Voxnes Arbejdstid til 6 Dage af 7 i vort eget Fædreland. Det er ganske unødvendigt at drøfte Spørgsmaalet om, hvorvidt Kristne ere forpligtede til at helligholde Søndagen paa Grund af et guddomme- ligt Bud eller ikke. Thi det er klart, at hvadenten vor ugentlige Helligdag er af guddommelig eller af menne- skelig Oprindelse, vil dens Virkning paa Samfundets time- lige Interesser være den samme. Nuvel, findes der i O min ærede Vens, den Deputerede fra Sheffields, hele Tale, et eneste Argument, der ikke taler lige saa stærkt imod de Love, der foreskriver Søndagens Helligholdelse som mod Billen, der ligger paa Husets Bord? Er hans Begrundelse rigtig med Hensyn til Timer, saa maa den ogsaa være rigtig med Hensyn til Dage. Han siger: »dersom denne Indskrænkning er fordel- agtig for de arbejdende Klasser, saa kan De forlade dem paa, at de ville komme til Erkjendelse deraf og indføre den selv uden nogensomhelst Lov«. Hvorfor da ikke slutte ganske paa samme Maade med Hensyn til Søn- dagen? Hvorfor ikke sige: »hvis det er fordelagtigt for Folkene i London at lukke deres Butiker en Dag af 7, saa vil de komme til Erkjendelse deraf og lukke Butikerne uden Lovbud«. Sir, Svaret ligger nær. Jeg betvivler ikke, at dersom man lod afstemme mellem Londons Butiks- holdere om Lukningen af Butikerne om Søndagen, vilde man faa en uhyre Majoritet, maaske hundrede mod en, for Lukningen, og dog er det ubetinget nødvendigt at hæve Flertallets Ønske til Lov, ti Mindretallet vilde, der-