Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

75 som der ingen saadan Lov bestod, ved at aabne sine Butiker snart tvinge Flertallet til at gjøre det samme. Men, siger min ærede Ven, I kunne ikke begrændse de Voxnes Arbejde, naar I ikke fixere Lønnen. Denne Paastand opstiller han Gang efter Gang, han forsikrer os, at den er ubestridelig og synes virkelig selv at anse den for selvindlysende; thi han har ikke engang gjort sig den Umage at bevise den. Sir, mit Svar skal være ganske kort. I mange Aarhundreder have vi begrændset de Voxnes Arbejdstid til 6 Dage af 7, og dog har vi ikke fixeret Lønnen. Men, har man sagt, I kunne ikke give Love for alle Industrier, og derfor gjør I bedre i ingen Love at give. Se paa den fattige Syerske. Hun arbejder meget længere og haardere end det fattige Fabrikbarn. Hun bruger ofte Naalen 15 til 16 Timer i Døgnet. Se, hvorledes Tyendet arbejder, op Kl. 6 om Morgenen og Trappe op og Trappe ned indtil nær ved Midnat. I tilstaar, at I Intet kunne gjøre for Sypigen og for Tyendetx. Hvorfor altsaa bekymre sig om Fabrikbarnet? Vogt Jer for at forværre Klagerne fra en Klasse, som I ikke kunne be- skytte ved at beskytte en anden. Nuvel, Sir, lod det sig ikke Ord for Ord indvende mod de Love, der foreskrive Søndagens Helligholdelse? ' Der gives Klasser af Menne- sker, som I ikke kunne hindre i at arbejde .om Søndagen. Der gives Klasser af Mennesker, som I ikke bør hindre i at arbejde om Søndagen, selv om I kunde. Lad os tage Syersken, om hvem der er talt saameget. I kunne ikke hindre hende i at sy og sømme hele Søndagen paa sit Tagkammer. Men I anse det dog ikke for nogen Grund til at holde Covent-Garden Torv og Leadenhall Torv og Smithfield Torv og alle Butiker fra Mile-End til Hyde-Park aabne hele Søndagen. Men disse Fabriker som vi tale om, — foreslaar Nogen, at det skal være *) Ved Lovgivningen af 1867 er den Fabrikbørnene ydede Be- skyttelse ogsaa udvidet til Sypigerne paa Værksteder.