Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

7& dem tilladt at arbejde om Søndagen? Ser I, hvor in- konsekvente I er. I anse det for urigtigt at begrændse Fabrikbarnets Arbejdstid, fordi 1 ikke kunne begrændse Syerskernes Arbejdstid. Og dog se I ingen Uretfærdighed i at begrændse baade Fabrikbarnets og den voxne Fabrik- arbejders Arbejdstid til 6 Dage i Ugen, uagtet I ikke kunne begrænse Syerskernes Arbejdstid. Men I sige, at vi ved at beskytte een Klasse ville forværre Lidelserne for alle de Klasser, som vi ikke kunne beskytte. I sige det, men I bevise det ikke, og al Er-' faring beviser det Modsatte. Vi skride ind om Søndagen og lade Butikerne lukke. Vi skride derimod ikke ind mod Tyendets Arbejde. Men har Tjenestepigerne i London derfor strængere Arbejde om Søndagen end de andre Dage? Faktisk er det Modsatte Tilfældet. Thi Eders Lovgivning leder Publikums Følelse i den rigtige Retning og beskytter derved indirekte dem, som den ikke kan beskytte direkte. Vil min ærede Ven, Medlemmet fra Sheffield, paastaa, at den Lov, der begrændser Antallet af Arbejdsdage, har været til Skade for den arbejdende Befolkning? Jeg er sikker paa, at den ikke har været det. Hvorledes kan han da vente af mig, at jeg skal tro, at en Lov, der begrændser Arbejdstidernes Antal, nødvendigvis skulde være skadelig for den arbejdende Befolkning? Desuagtet synes han og de, der ere enige med ham, at undre sig over vor Indskrænkethed, fordi vi ikke strax indrømme Sandheden af den Lære, som de foredrage med Hensyn til denne Gjenstand. De ræsonnere saaledes: Vi kunne ikke reducere Antallet af Arbejdstimer i Fabrikerne uden ogsaa at reducere Arbejdernes Løn. Imidlertid ville Udlændinge, hvem det staar frit for at arbejde til de falde døde om ved Vævestolene, snart drive os ud af alle Markeder. Lønningerne ville hurtig dale. Vore Arbejderes Stilling vil blive langt daarligere, end den er, og vor ukloge Indblanding vil ligesom vore Forfædres ukloge Indblanding i Kornmæglernes og Penge-