Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

72 ikke lader sig angribe, og dog har jeg endnu ikke om- talt den stærkeste Side i vor Stilling. Det er min Mening, at hvor det drejer sig om Folkets Sundhed, eller hvor det drejer sig om Sædeligheden, har Staten endogsaa Ret til at ordne Kontraktforholdet mellem Voxne. Men vi foreslaa kun at ordne Børnenes Kontraktforhold. Har der nu nogensinde existeret et Samfund, i hvilket Børne- nes Kontraktforhold ikke var ordnet paa en eller anden Maade? Gives der imellem Medlemmerne af dette Hus et eneste, der tør sige, at en formuende Mindreaarig i trettenaars Alderen, skulde have fuldkommen Frihed til at fuldbyrde en Aftrædelse af sin Ejendom eller til at udstede en Forskrivning paa 50,000 Lrstl. ? Dersom Nogen var saa taabelig at sige: »hvad har Lovgivningen at gjøre med denne Sag? Hvorfor kunne I ikke lade denne Om- sætning foregaa frit? Hvorfor mene I, at I bedre kunne varetage Drengens Interesse end han selv?« — saa vil De svare: »naar han er voxen, kan han kaste sin For- mue bort, saa meget han lyster; men for Øjeblikket er Staten hans Formynder, og han skal ikke kunne ruinere sig, førend han er gammel nok til at vide, hvad han gjør.« De mindreaarige, som vi ønske at beskytte, have ganske vist ingen stor Formue at kaste bort, men de ere ikke derfor i mindre Grad vore Myndlinge. Deres eneste Arv, det eneste Fond, af hvilket de tør vente deres Un- derhold Livet igjennem, er en sund Sjæl i et sundt Le- geme. Og er ikke det vor Pligt at afholde dem fra at bortødsle dette kostbare Gode, inden de kjende dets Værd? Men man har sagt: om denne Bill umiddelbart og- saa kun indskrænker Børnenes Arbejde, saa vil den dog gjennem sine middelbare Virkninger ogsaa indskrænke de Voxnes Arbejde. Nuvel, Sir, om jeg end ikke er forbe- redt paa at stemme for en Bill, der direkte begrændser de Voxnes Arbejdstid, saa vil jeg dog aabent tilstaa, at jeg ikke tror, at Indskrænkningen af de Voxnes Arbejds- tid nødvendigvis vil drage alle de frygtelige Følger efter