Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

93 naters Længde, ligegyldigt hvor, er altsaa Tabet i Svin- gels Størrelse i det tilsvarende Antal Oscillationer. Oscillationerne tabe naturligt i Størrelse for hvert Sving ; men dette Tab er ikke ligestort fra Sving til Sving; dets Størrelse aftager bestandigt. Naar et Skib taber en vis Mængde Grader f. Ex. i 20 Sving, saa er Tabet mellem det 1ste og 2det Sving større end Tabet mellem det 9de og 10de, og dette er igjen større end Tabet mellem det 19de og 20de Sving. Den Curve, som fremstiller Tabene i Oscillationernes Størrelse fra Sving til Sving, er eien- dommelig for hvert Skib og afhængig af den propor- tionelle Virkning af Inertie-Momentet og Modstanden. Naar et Skib oscilleres i stille Vand, for at komme til Kundskab om Modstanden, skulle Maximumudslags- vinklerne altsaa observeres, samtidig med at Tiderne noteres efter Secunduhr. Dette kan gjøres ved at sigte med en Krængningsmaaler til Horizonten; men paa Grund af let indløbende Observationsfeil, saasom unøiagtig Al- læsning, faaer man ingen smuk og jævn Curve paa denne Maade. Imidlertid er der saavel i England af Mr. Froude som i Frankrig af Hr. Bertin, opfundet auto- matiske Apparater, som tegne Curven fuldkommen jævnt paa et Stykke Papir, der følger med Skibet i dets Be- vægelse. Curven faaer det i Fig. 22 viste Udseende. For at borteliminere Virkningen af en mulig tilstede- værende Overfladeforstyrrelse, trækkes en jævn Curve paa hver Side af Diagrammet, tangerende Toppene af den harmoniske Oscillationscurve. Ordinaterne halveres imellem disse 2 tangerende Curver, og igjennem Halv- veringspuncterne trækkes en Curve, som er den i Fi- guren puncterede, der skærer Basen paa flere Steder. Denne er den sande Nullinie og repræsenterer en Oscillation af meget ringe Omfang,, som Skibet udfører, uafhængigt af dets forcerede Oscillation, og som skyldes en ubetydelig Ondulation af Vandoverfladen eller en mulig Impuls af Vinden. For at gjøre den saaledes