Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

101 lidt mindre Modstand end et andet Skib med samme Depl. og Længde, men med smallere og mindre Middel- spant. Dybgaaendet kan blive nærlig det samme for begge Skibe, og Forskjellen imellem dem vil hoved- sagelig ligge i Længden af Enderne og Fiinheden af Linierne for og agter, hvilke ere de Data, hvorpaa Bølgedannelsen hovedsagelig beroer. Men Betragt- ningen heraf hører egentlig ikke hjemme her, og vi ville atter overgaae til at lade Skibet rulle. Det har været og er endnu et omstridt Spørgs- maal, i hvilken Relation til Svingningshastigheden den flydende Modstand gjør sig gjældende, naar Skibet ruller. Tidligere har det været almindelig antaget, at Modstanden ved smaa Hastigheder forholdt sig som disse ligefrem, ved større Hastigheder som disses Qvadrat, og ved meget store Hastigheder som disse i høiere Potentser. Hr. Fronde, der har experimenteret overmaade meget baade med virkelige Skibe og med Modeller, er af den Mening, at den hele Modstand, naar Skibet ruller, kan udtrykkes ved en Række Led, hvoraf det første vexier som Hastigheden ligefrem, det andet som dennes Qva- drat, det tredie, som dennes Kubus o. s. v., men at i dette Udtryk kun de 2 første Led have Betydning, me- dens alle de andre Led, som indeholde Hastigheden i tredie og høiere Potentser, have forsvindende Betydning og kunne bortfalde. I de 2 Led, som blive tilbage, kommer den bølgedannende Modstand ind i det første og Frictionsmodstanden samt den directe Modstand ind i det andet Led. Skibe af almindelig Form ere isochrone indenfor Oscillationer af c. 15° til hver Side af Verti- calen o : større og mindre Vinkler indenfor denne Grændse gjennemsvinges i ligestore Tider, hvorfor Svingnings- hastighederne maae forholde sig ligefrem som Oscilla- tionsvinklerne, og Tabet i Energi fra Sving til Sving, som viser sig i Oscillationsvinklens Formindskelse, og som i hvert enkelt Sving er en Følge af og lig med