Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

100 8 à 10 °/o af Frictionsmodstanden. Ved meget stor Fart synker Frictionsmodstandens Andeel ned til 50 à 70 % af den totale Modstand, idet den bølgedannende da kommer til at spille en større Rolle. Denne sidstes Indflydelse tiltager med Skibets Fart, og ethvert Skib bar en Hastighedsgrændse, udover hvilken en meget ringe Forøgelse af Farten medfører en uforholdsmæssig stor Forøgelse i Modstanden. Frictionsmodstanden er i Hovedsagen afhængig af Arealet af Skibets Bund under Vandlinien. Skibsbundens Tilstand, om reen eller ureen, spiller en stor Rolle; i sidstnævnte Tilfælde voxer Fric- tionscoefficienten ; den hele Modstand tiltager, og Fric- tionsmodstanden bliver en større Deel deraf. Den bølge- dannende Modstand afhænger af Skibets Proportioner, Fiinheden af dets Linier for og agter og allermest af Længden af Skibels Ender for og agter i Relation til den maximum Fart, man attraaer at opnaae*). For at opnaae en stor Fart, maa Længden af Enderne ikke falde under en vis Grændse. Man er for en stor Deel kommen bort fra den Regel, at Middelspants Arealet er det relie Maal for Modstandens Størrelse. Ved Slæbningsexperimen- terne med Greyhound, hvor Modstandens Størrelse sta- digt registreredes af et Dynamometer, og hvor man prøvede forskjellige Deplacementer, viste det sig, at Modstanden slet ikke stod i Forhold til Middelspants Arealerne. Den kom nærmere til at forholde sig som Deplacementerne. Det er ogsaa godtgjort, at man med et givet Deplacement og en given Længde kan frem- stille et Skib med meget bredere Middelspant, der med alle Hastigheder, navnlig de store, forbinder en ikke saa •*) Ved Skibets Ender for og agter (henholdsvis »entrance« og »run«) forstaaes den Deel af Skibet fra Stævnene respective agter og forefter, hvor Siderne ikke ere parallele. I Modsæt- ning hertil er Midterpartiet (»middle body-) den Deel, hvor Siderne ere parallele og Tværsnittene altsaa lig Middelspants- snittet.