Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

115 Betragt nu som Modsætning hertil et Skib, som har en meget lang Periode i Forhold til Søens ; dets lang- somme Bevægelser ville være en Følge af ringe initial Stabilitet Og stort Inertiemoment. Naar det, liggende opreist, modtager Bølgen, udvikles, som tidligere for- klaret, Stabilitetsinomentet, og Skibet drages henimod den inclinerede Normal; men paa Grund af sin lange Periode bevæger Skibet sig saa langsomt, at det bliver langt tilbage fra Bølgenormalen. Fig. 27. Naar Normalen har naaet sin største Inclination lidt over Bølgeskraaningens Midte, har Skibet endnu kun gjort en lille Bue af Svinget ud (regnet fra Verticalen); derefter bevæger Normalen sig tilbage og svinger Skibet imøde, hvorfor Stabilitetsmomentet, og altsaa den Kraft, hvormed Skibet trækkes videre i Svinget, aftager. For- inden Normalen naaer den verticale Stilling paa Søens Top, vil den passere Skibet, som derefter drages den modsatte Vei. Imidlertid kan det paa Grund af Inertie- momentet ikke standse sin Bevægelse ud, i samme Øieblik, Normalen passerer det; men Udsvinget, som nu modarbeides af Stabilitetsmomentet, vil ophøre blødt, og Skibet overgaaer derefter til Svinget hjem. Paa Søens Bagskranning trækkes Skibet henimod Normalen først med voxende og senere med aftagende Kraft. Hvorlangt Skibet under hele Svinget bliver tilbage for Normalen, 8*