ForsideBøgerOm Skibets Stabilitet, Be…orien Om Bølgebevægelse

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

Forfatter: C. J.

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 159

UDK: 629.120

Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
143 advarer han selv imod at drage afgjørende Slutninger af disse Resultater. Med det automatiske Instrument har han dernæst gjort praktiske Forsøg ombord i Pandser- skibet Devastation og fundet, at den effective Bølge- skraaning, som vil fremkomme af Diagrammerne, var noget mindre steil end den apparente, der bestemtes ved omhyggelige Observationer at Overfladebølgen, men hvormeget mindre, er mig ikke bekjendt. Sagens prak- tiske Interesse ligger deri, at, da den absolute Inclina- tion, Skibet naaer i Søen, er en Function af den Bølge- skraaning, under hvis Indflydelse Skibet er stillet, bliver denne absolute Inclination mindre, naar den effective Bølgeskraaning er mindre steil. Naar saaledes f. Ex. Pandserskibet Hercules ligger i en Sø af 250 lods Længde og 13 Fods Høide, hvis maximum Skrånings- vinkel i Inflexionspuncterne er 7\2 °, vil den effective Bølgeskraaning, forsaavidt den passerer igjennem Skibets Deplacementscenter, være 2 à âVg0 mindre steil end Søens Overfladeskraaning. Det fremgaaer heraf, at store Skibe i saa Henseende maae have en Forded over smaa. Hr. Bertin, der har behandlet hele Ruliingsspørgs- maalet med stor Grundighed , uagtet han paa et enkelt Punct (om Modstandens Forhold til Hastigheden) er i Strid med de engelske Forfattere, giver endnu en Coef- ficient, hvormed Bølgeskraaningsvinklen skal multipliceres, og som altid reducerer denne Vinkel. Denne Coefficient bestemmes af Forholdet imellem Skibets og Søens Di- mensioner. Dersom Skibet f. Ex. er saa stort, at dets Brede er lig den halve Bølgelængde, saa vil det, naar dets Center er i Søens Inflexionspunct, gjennemgaae alle Retninger af Tryk imellem den verticale og den inclinerede Bølgenormals, og Resultanten deraf vil være en Retning, der gjør en mindre Vinkel med Verticalen end Bølgeskraaningsvinklen, som vi ville kalde 0. Skibets og Søens relative Dimensioner faae selvfølgeligt især Vigtighed, naar Skibet er meget stort og Søerne