Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

146 Paa Grund af den flydende Modstands afgjørende Betydning for et Skibs Rolighed i Sø og endog for dets Existents, har Lovene, hvorefter den gjør sig gjældende, naturligt tiltrukket sig de dygtigste Grandskeres Opmærk- somhed. Ved Slingringsexperimenter kan man, som tidligere forklaret, komme til nøiagtig Kundskab om Størrelsen, udtrykt i mechanisk Kraft, af den Modstand, der fremkommer, naar Skibet slingrer i stille Vand; men Lovene, den adlyder, er paa et bestemt Punct et om- stridt Spørgsmaal. Hr. Fronde antager, at Udtrykket for Modstanden bestaaer af 2 Led, hvoraf det ene indeholder Hastigheden ligefrem og det andet Hastighedens Qvadrat, og at Tabet i Svingels Størrelse kan fremstilles ved aG + &Ö2, hvor G er Inclinationsvinklen og a og b Coefficienter, der ere eiendommelige for Skibel*), hvorimod den franske Ingenieur Hr. Emile Bertin hævder, at Modstanden i sin Heelhed er proportional med Hastighedens Qvadrat og skal udtrykkes ved eet Led Æ02. Man antager nu, at den Modstand, der yttrer sig ved Bulling i Søen, uærlig er lig den, der for en ligesaa stor Udslagsvinkel er funden i stille Vand. Det synes vel, at Vilkaarene ere noget forskjellige. Naar Skibet ligger stille, sætler det, ved Bulling, de omgivende Vandmasser i en continuerende oscillatorisk Bevægelse, hvilket man skulde troe kunde have en Formindskelse af Modstanden tilfølge, hvorimod Skibet, najar det gaaer frem, bestandigt kommer ind i nyt Vand, som er uforstyrret af tidligere Oscillationer. Hr. Froude udtaler herom, at, uagtet han ikke vil paa- slaae, at Modstandslovene for Stillevandsoscillationer uden Modification kunne anvendes, naar Skibet bevæger sig frem i Søgang, saa ville disse Modification«' dog ingenlunde blive store, og de ville ialfald ikke føre til nogen Formindskelse af Modstanden. Han oplyser til Støtte herfor, at den mest omhyggelige Analyse af de ’) Se® forrige Foredrag.