Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

149 ningen om Synchronisme. Det Skib, som har en stor Periode, naaer en større Rullingsvinkel ved Møde med sin synchrone Sø, end det Skib, som har en mindre Periode, ved Møde med sin, naar ellers de andre Data ere de samme. Dette vil let indsees, naar man tænker sig Yderlighederne, Ti meget stor i Modsætning til Ti meget lille. Jin Sø af meget stor Periode skabes af en langvarig Brandstorm, hvorimod en Sø af meget lille Periode forekommer med Magsvejr. Men det. Skib, der har en stor Periode, har ringe Sandsynlighed for at møde sin synchrone Sø; det møder den inaaskee aldrig og opnaaer i saa Tilfælde aldrig sin Maximum-Inclina- tion. Del er ogsaa begrundet paa Erfaring, at Bølge- skraaningen & aftager, naar Søens Halvperiode 7' voxer o: som Søen med vedvarende og tiltagende Kuling voxer i Længde, bliver den mindre steil, (uagtet den ogsaa voxer i Høide). Naar Søens og Skibets Perioder ere forskjellige, skulle Udtryk 2) og 4) tænkes multiplicerede med en Factor, der altid er mindre end Eenheden, og hvis Størrelse bliver mindre, eftersom Forskjellen imellem Perioderne er større. Synchronisme medfører altid de sværeste Bevægelser. Jo nærmere man kommer dertil, i jo større Deel af det hele Sving vil Skibet og Bølgenormalen oscillere samme Vei i Svingene ind og modsat Vei i Svingene ud, og jo sværere vil Skibet rulle. Jo fjernere man er fra Syn- chronisme , jo mindre ville Bevægelserne blive. Man bør derfor tilstræbe saa stor Forskjel som mulig mellem 7i og T. Bestemmelsen af Ti fordrer Kjendskab til Søens Periode, som den almindelig forekommer. Da 2T med Stormveir i det aabne Hav falder imellem 6 og 10sec og kun undlagelsesviis overskrider sidstnævnte Grændse, have vi Fordeel af at forøge 2Ti saa meget som muligt, naar den naaer 10 à 12sec. Kan man naae HVè*0’ som i Inconstant, eller 20sec som i Suffren, faaer man Skibe, som kun rulle overmaade lidt. Ï mindre