Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

8 Denne Æqvation er meget vigtig, da den sætter os istand til at bestemme Deplacementscentrenes Plads for alle Inclinationer fra den verticale, og den er (Jdgangs- punct for alle Bestemmelser af den statiske og dyna- miske Stabilitet. Dens første Forekomst er hos Bouguer, som vel indsaae dens Almindelighed, men dog hoved- sagelig kun anvendte den ved meget smaa Jnclina- tionsvinkler og til Bestemmelse af den saakaldté »meta- centriske Stabilitet«. Et halvt Aarhundrede senere har Englænderen Atwood paa denne Æqvation baseret sin Formel for Skibes Stabilitet ved alle Krængningsvinkler. Dupin adopterede den ogsaa, og endelig har Canon Moseley gjort Brug af den til sin Formel for den dyna- miske Stabilitet. Vanskeligheden ved Æqvationens prak- tiske Anvendelse bestaaer i, at Momentet af Kilerne v X <71 <j2 skal findes ved Beregning. 1 Praxis bruger man, istedenfor at bestemme Beliggenheden af B paa Linien BT, at finde Pundet B’s Bevægelse i Retningen Æi A perpendiculair paa AÆ? og ^=- med det nye Vandlinieplan, samt i Retningen B B. For den statiske Stabilitet er det Størrelsen G Z, som har Interesse, og for dennes Bestemmelse er det kun nødvendigt at. finde Bi B . B B behøves alene til Beregningen af den dynamiske Stabilitet. Den ovennævnte Æqvation holder for alle Værdier af Inclinationsvinklen a; men, naar man imidlertid be- tragter denne Vinkel som meget lille, saa ville de to Vandlinieplaner ligge meget nær ved hinanden, og, da Linien gi <72 ligger imellem dem, kommer den kun til at differere uendelig lidt fra Planet W'i Bi-, følgelig kan Linien Bi B, der forener 2 Deplacementscentre, som ligge hinanden meget nær (consecutive), betragtes med det initiale Vandlinieplan Wi Li. Man kan fra denne Stilling tænke sig Skibet dreiet videre igjennem en meget lille Vinkel «, og for en saadan Forandring i Inclination fremkommer en ny Retning af Bi B-, saa- ledes kan skrides videre frem, idet a hvergang forøges