Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

9 meget lidt, og for hver saadan Retning vil den frem- komne Bi B være =/= med det tilsvarende initiale Vand- linieplan, og, da saadannc Linier som Bi B tillige be- stemme Tangentplanet til Deplacement Tyngdepuncts Fladen (surface of buoyancy) i Punctet B, følger deraf som almindelig Regel, at Tangentplanet til ethvert Pund i denne Flade er ■=£ med del tilsvarende Vandlinieplan, og at den fælleds Normal paa Tyngdepuncts Fladen og Tangentplanet i ethvert Punct angiver Retningen af Opdriftens Tryk. Det vil endvidere sees, at, skjøndt Linien gi g% er meget nærved at falde sammen med Vandlinieplanet IVi £1, saa ligger den dog factisk over Planet*), om end kun meget lidet. Derfor vil det uendelig lille Buestykke af Deplacements Tyngdepuncts Fladen, som ligger imellem B og Bi ligeledes afvige uendelig lidt fra at falde sammen med Tangentplanet i Bi ■=£ med Vandlinieplanet, men dog falde over det, og dette vil finde Sted paa ethvert Sted af Fladen og for alle In- clinationer, og følgelig maa denne Bue for alle normale Sectioner afTyngdepuncts Fladen betragtes som convex mod Tangentplanet, eller med andre Ord: Deplacement Tyngdepuncts Fladen er en lukket Curveoverflade, heelt concav imod et indre Punct, og endvidere ligger den altid heelt indenfor Ydergrændserne af Skibet. De to Curver, der kunne trækkes paa den, ved to paa hinanden perpendiculaire Snit igjennem Overfladen, og hvoraf den ene indeholder alle Deplacementscentre for tværskibs Inclinationer heelt rundt, og den anden alle Deplace- mentscentrene for Dreininger i den langskibs Retning heelt rundt, ere lukkede Curver, concave mod etindre Punct. Vi ville nu skride til Bestemmelsen af Størrelsen Bi M, som er Afstanden fra Deplacementels Tyngde- punct Bi, naar Skibet ligger opreist, til det Punct M, hvor den nye Opdriftslinie BN skærer Skibets Midteraxe, ') Paa den nedsænkede Side.