Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

155 i store Skibe, og hvilke derfor ikke kunne skaffes en lang Periode relativt til den almindeligt forekommende Bølgeperiode i Oceanet. Til Slutning skal endnu omtales de Inertiekræfter, den centrifugale og den tangentiale, som udvikles, naar Skibet ruller, og af hvis Intensitet det Begreb af- hænger, som vi kalde Skibets Arbeiden. Disse Kræfter repræsentere for en Overhaling af Inclinationen </> det Tryk eller det Moment, som Masseenheden udøver i den Afstand fra Rotationsaxen, hvori den befinder sig. Det centrifugale Inertiemoment udøves i Retning af Radien hen til Oscillationsaxen, og det vil stræbe at kaste Gjenstandene efter denne Retning ud fra Skibet; det naaer sit Maximum, naar Svingningshastigheden er størst, altsaa naar Ligevægtsstillingen passeres, og Inclinationen mod den effective Bølgenormal er Nul. Det opnaaer ikke store Værdier og er ikke farligt for Materiellet, fordi det ved sit Maximum virker nærlig i Retning af Gjenstandenes Forstøtning. Det tangentiale Inertiemoment udøves i Retning perpendiculair paa Radien hen til Oscillationsaxen; det naaer sit Maximum ved Enden af Oscillationen, altsaa naar Svingningshastigheden er Maximum Værdi er <D si2 Jt = r hVOr stand fra Oscillationsaxen, Nul. Udtrykket for dets r betyder Gjenstandens Af- <I> er Inclinationsvinklen mod Bølgenormalen ved Enden af Svinget. r<I> er altsaa Længden af det Buestykke, Gjenstanden beskriver med r som Radius. Ti er Halvperioden. Qvolienten skal multipliceres med Gjenstandens Vægt, og til Productet skal lægges Composanten, som faaes ved at multiplicere Gjenstandens Vægt med sinus af Inclinationsvinklen, hvilken Kraft, Frictionen fradraget, altid vil gaae paa Forstøtningen, eller med hvilken Kraft Gjenstanden altid vil stræbe at flytte sig ved Skibets Inclination,