Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

158 eftersom denne er forskjellig fra Søens Halvperiode, og for det andet directe, fordi 7’i forekommer i Nævneren i anden Potents. Da Inertiemomenterne variere omvendt som Svingningshastighedernes Qvadrat, er det fordeel- agtigt at skaffe 7'i en stor Værdi. Dersom man saaledes kan ”forøge Halvperioden fra 6sec til 10s% aftager Skibets Arbeiden i Forholdet sonr 100 til 36, hvor den sand- synlige Reduction af 4>, som ogsaa vil ove Indflydelse, endda ikke er medregnet. Et Skibs Rolighed afhænger, som anført, foruden af dets Periodes Forhold til Søens, tillige i høi Grad af den Modstand, der udøves imod Bevægelsen. Denne Modstand heroer, afseet fra Slingrekjøle, hovedsagelig paa Skrogets Former og Proportioner. Frictionsmodstanden af- hænger af Bundoverfladens Areal. Den directe Modstand er større, eftersom Skibet er langt, skarpt og dybt med fine Ender og deraf følgende betydeligt Areal af » deadwood«. Da begge disse Arler Modstand ere pro- portionale med Hastighedens Qvadrat, spille de en større Rolle i Skibe med hurtige og store Bevægelser end i roligere Skibe. Den bølgedannende Modstand, der i langsomt rullende Skibe udgjør en større Deel af den totale Modstand end i hurtigt rullende, udøves hoved- sagelig af det Parti af Skroget, som er i Nærheden af Vandlinien, og den beroer paa, at Skibet ved Hulling momentant skal forandre Deplaceinentets l*oim. Circulaire Tværsnit, som i Cigarskibet, hvor Deplace- ments før og under Krængningen faaer den samme Form, give en minimum Bølgedannelse, og et Skibs Tværsnit skulde derfor ikke nærme sig hertil. Skibets Former under Vandet bestemmes imidlertid i Hoved- sagen af andre Hensyn, saasom Bæreevne, let Seilads og Stabilitet, og derimod ikke af Hensyn til Modstand mod de tværskibs Bevægelser. Hr. Berlin udtaler iøvrigt, at, for at Studiet af Søens Forstyrrelser og af disses Virkninger paa Skibene kan