Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

12 Plads 2.4 ft. over Vandlinien, saa at Approximationen aitsaa er nogenlunde. Det sees, at Metacentrets Beliggenhed har Intet med Vægtenes Fordeling i Skibet, at gjøre. Canon Moseley siger: Metacentrets Beliggenhed svarende til en Ligevægtsstilling kan bestemmes ved bekjendte geome- triske Hegler, og det fremgaaer mærkværdig nok, at den er aldeles uafhængig af Deplacementets Form (of the form of the part of the body immersed), hvor- imod den udelukkende afhænger af Formen og Dimensionerne af Vandliniearealet og af De- placementets Volumen.« 1 Almindelighed gjælder, at med samme Areal af JF L. men med Forandringer i Undervands Former, (1er involvere forskjelligt Deplace- ment, vil Bi M være mindre i fyldige Skibe end i skarpe Skibe. Skibe, som have stor Brede i Forhold til Længden og Dybden, have stor metacentrisk Høide B\ W og omvendt. Naar et Skib trykkes dybere til- vands, forandres Forholdet mellem Vandliniearealets Inertie Moment og Deplacementet ; dette Sidste bliver større, og Metacentret gaaer ned. Skjøndt Metacentrets høiere eller lavere Beliggenhed har en indgribende Be- tydning for Stabiliteten, have vi dog endnu ikke be- handlet Spørgsmaalet om denne tilende, da vi endnu ikke have betragtet Gravitetcentrets Plads, hvortil vi senere skulle komme. Vi vende nu tilbage til Linien Bi M, hvis Størrelse er bestemt ved Udtrykket y. Det Punct M, hvori Li- nien Bi M skæres af Opdriftslinien B N, soin er Nor- malen paa Deplacement Tyngdepuncts Fladen (surface of buoyancy) i Punctet B, kaldes, som før omtalt, Metacentret, naar Inclinationsvinklen er meget lille. Under denne Forudsætning kan B M betragtes lig med Bi M — med andre Ord, Metacentret M er Center til den meget lille Bue af Deplacement Tyngdepuncts