Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse
Forfatter: C. J.
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 629.120
Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
et Skib, som i opreist Stilling er i indifferent Ligevægt,
blive stabilt, naar det krænges over. Gives der et saadant
Skib et svagt Stød, saa at det krænger over, f. Ex. til
Styrbord, saa gaaer, som anført, Metacentret op; Stabili-
tetsmomentet, som derved udvikles, modsætter sig Kræng-
ningen og tiltager i Styrke, som denne bliver større.
Forudsat, at Siødet ikke var saa stærkt, at Skibet drives
over sit Maximum, vil Udsvinget til Styrbord efterhaanden
standse, og Skibet tvinges nu'af Stabilitetsmomentet til-
bage mod Ligevægtsstillingen; paa Grund af Inertie
Momentet kan Bevægelsen imidlertid ikke standsej naar
denne Stilling er naaet; men Skibet vil drives over til
Bagbord, hvor det samme vil finde Sted, som under
Svinget til Styrbord. El Skib i indifferent Ligevægt vil
saaledes ligge og oscillere meget langsomt om den op-
reiste Stilling. Da man rolig kan gaae ud fra, at et
Krigsskib, udrustet paa et Orlogsværft, aldrig vil blive
afleveret i indifferent Ligevægt, kan Betragtningen af
dette Forbold mutigen forekomme os som en Curiositet;
men for et Koffardiskib, der skal indtage en ofte for-
skelligartet Ladning i det skaaltomme Skrog, har Sagen
Betydning, og der existerer Exempter paa, at Skibe ere
kæntrede i Dokken under Indtagelse af deres Ladning.
Navnet Metacenter er givet af Bouguer og er udledet af
Ordet »meta«, som betyder Grændse, hvorved han sand-
synligt vilde antyde, at Punctet dannede den Grændse,
linder hvilken Gravitetcentret maatte falde for stabil
Ligevægt.
Betragt nu i Figur 5 Curven B Bi Ba som
Curven paa Deplacement Tyngdepunct Fladen, inde-
holdende Deplacementscentrene for Inclinationer i lang-
skibs Retning, kaldet .Retningen for mindste
Krumning« (line of least curvature) og B bi bz ba som
Curven paa samme Flade for tværskibs Inclinationer,
kaldet «Retningen for største Krumning« (line of
greatest curvature). Disse to Curver ]igge i de to
2