Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

18 Hovedsectioner af Depl. Tyngdep. Fladen og maae danne- en ret Vinkel med hinanden. M og m ere henholdsviis det langskibs og det tværskibs Metacenter. M Mi M% og m mi nu ere de respective metacentriske Evoluter. Naar Gravitetcentret fakler under m, som er Centret for den største Krumning, er Skibet i stabil Ligevægt i alle Retninger. Dersom Gravitetcentret falder over M, som er Centret for den mindste Krumning (hvilket kun kan finde Sted i Legemer af heelt anden Form end et Skib), er Legemet i ustabil Ligevægt i alle Retninger. Naar endelig Gravitetcentret falder imellem W og m, er Skibet stabilt i de Retninger, som komme nærmest det lang- skibs Plan, og ustabilt i de tværskibs Retninger. Det ligger i Sagens Natur, at et Skib maa være stabilt i alle Retninger, hvorfor Gravitetcentrets Plads altid maa være under m. Stabiliteten i den tværskibs Retning, hvor m er Metacentret, er en minimum Stabilitet, lige- som Stabiliteten i den langskibs Retning, hvor M er Metacentret, er et maximum. Ved Inclinationer i alle skjøns Retninger (som falde mellem tværskibs og .lang- skibs, hvad Englænderne kalde »skew«) ligge Meta- centrene mellem m og M. Naar man altsaa har givet Skibet tilbørlig minimum Stabilitet ved at. lægge G pas- sende dybt under w, saa har Skibet ogsaa tilstrækkelig Stabilitet i alle, andre Retninger, hvilket bemærkes, fordi den feilagtige Paastand oftere er bleven fremsat, at der kan være særlig Fare for et Skib i Tilfælde, hvor Incli- nationsretningen falder imellem det tværskibs og det langskibs Plan. Det skal ikke forbigaaes, at de paa Depl. Tyngdep. Fladen beskrevne Curver, som indeholde Deplacemenls- centrene for Heldninger i de forskjellige Retninger, ikke nødvendigviis blive plane Curver. Dette vilde ved Held- ninger i tværskibs Retning finde Sted, naar Skibel havde Form som en Cylinder eller et Parallelepipedum ; men ved almindelige Skibsformer ere de udløftede og ned-