Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

20 En yderligere Følge af, at Kilernes 1 yngdecentre ikke ligge i samme verticale Plan, bliver, at de conse- cutive Normaler paa Depl. Tyngdep. Fladen heller ikke komme i samme Plan, og altsaa ikke ville skære hin- anden. Metacentret er da Projection«) af den korteste Distance imellem Normalerne paa et Plan parallelt med dem begge. Vi have nu seet, hvad Metacentret er, og hvilke Forandringer dets BcliggøDhed er underkastet, naar Skibet bringes ud af den opreiste Stilling; men for at bedømme Skibets Stivhed, er det nødvendigt, ogsaa at kjende Gravitetcentrets Plads. Disse to Centres ind- byrdes Beliggenhed er af den høieste Vigtighed baade for Skibets Stivhed, eller Evne til al bære Seil, og fol- dets Rolighed (Evne til at holde sig i opret Stilling i Sø- gang). Metacenlrets Høide over Deplacementets Tyngdep. afhænger kun af Skibets Form og den Vandlinie, hvortil det er trykket, og 2 Skibe kunne være aldeles identiske, hvad Form, Deplacement og Vandlinieareal angaaer; men de kunne føre deres indehavende ligestore Vægte aldeles forskjelligt, saa at Gravitetcentret i det ene ligger betydeligt høiere end i det andet, og saa al der altsaa bliver stor Forskjel paa deres Stivhed, medens Metacentret dog ligger i samme Høide i dem begge. Uagtet Constructeuren vel i Reglen har nogen Control over Gravitetcentrets verticale Beliggenhed, saa er han dog for en stor Deel bunden ved opgivne Data, som have Hensyn til Skibets Bestemmelse, saasom Vægten og Fordelingen af Pandser, Armering, Maskine, Stør- relsen af Reisning o. s. v. Ved Bestemmelsen af Meta- centrets Plads har ban derimod friere Hænder, da denne kun afhænger af Skrogets Former og Dybden, livorti. det er trykket; imidlertid kan han i denne Henseende ogsaa være til en vis Grad bunden ved indskrænkende Bestemmelser af Dimensionerne i den ene eller den anden Retning. Ved Forandringer i Formen af Vand-