Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

21 liniearealet, i Forholdene mellem Længde og Brede eller Dybgaaende kan Conslructeuren imidlertid med et bestemt Deplacement forbinde forskjellige Beliggenheder af Metacenter, og han søger at sikkre sig, at dette Cen- ters Plads bliver en saadan imod det sandsynlige Gravi- tetcenter, at Skibet faaer en passende Metacenterhøide GM, hvorpaa dets Stivhed og Egenskaber som Søskib i høi Grad beroer. Medens Deplacementets Tyngdepunct og Metacenlret for en given Vandlinie kunne beregnes med Nøjagtighed, kan man derimod ikke for Bestemmelse af Gravitet- centret ad Beregningens Vei komme til noget tilstræk- keligt nøjagtigt Resultat. Beregningen bestemmer ikke dette Centers Plads nærmere end indtil c. 6 t0, og Be- regningen er ydermere meget besværlig, især naar Skibet er af en ny Type. Man foretrækker derfor at bestemme Gravitetcentret ved et Experiment, som beslaaer i at krænge Skibet over. Experimentet foretages, naar Skibet er fuldt rustet, indehavende saa vidt muligt alle sine Vægte. Reisningen omhong, Lasten læns og tør, Kjedler og Condensator tomme, alle Vægte saaledes fastgjorte, at Intet kan rippe sig, og Skibet beliggende paa et Sted, hvor der ingen Bevægelse er i Vandet. Der vælges belst en stille Dag; men, hvis der er Vind, lægges Skibet saaledes, at den kommer for eller agter ind, og Fortøjningerne maae vise saaledes, at de ikke stride imod Krængningen. Stabler af Baliastjern lægges paa Dækket, ligestor Vægt paa hver Side og i ligestor Afstand fra Diametralplanet. 2 à 3 lange Lodliner hænges i Lugerne. Naar Alt er klart, Skibet paa retKjøl og i Hvile, mærkes Lodlinernes Stilling, og Amningen tages. For denne Vandlinie kan Metacentrets Plads beregnes efter Tegningen. En be- kjendt Vægt af Ballastjern flyttes nu tværs over Dækket gjennem en bekjendt Afstand, Skibet krænger over og kommer i den nye Stilling igjen i Ligevægt, idet Meta-