Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

to 4- skulde der have staaet 1200 + 150 Fodt. = 1350 Fodt. 1350 saa at GlM var bleven cot 7° = 2,75 Fod. Var Vandet derimod i Forveien udpompet, vilde man komme til de samme 2,75 Fod igjennem en mindre Krærignings- vinkel end 7°. Det fremgaaer ogsaa heraf, hvorledes et Skibs sta- tiske Stabilitet aftager, naar det har fritløbende Vand i Lasten eller paa Dækket. Saadant Vand søger ned i den læ Side, hvorved Gravitetcentret flyttes fra Midteraxen mere eller mindre ned ad Læ til. Dette kommer derved nærmere hen til Opdriftslinien igjennem Deplacements- centret, og dets Afstand GZ hen til denne Linie bliver mindre. I Sø vil dette fritløbende Vands Skiften fra den ene Side til den anden føre til større Rullingsbevægelser. I de moderne engelske Pandserskibe, som Bellero- phon, Hercules, Monarch, Alexandra, er Metacenterhøtden 2,4 à 3,s feet. I de nyere franske Pandserfregatter af Marengo Klassen c. 2 feet. I de tidligere engelske Pandserfregatter af Warrior Klassen 4 à 5 feet. I de converterede af Prince Consort Klassen og af den franske Gloire Klasse 6 à 7 feet. I lowfreeboard Skibene af Glatton Typen c. 7 feet og i de amerikanske Monitorer (Miantonomoh) 14 feet. I de sidste Skruelinieskibe var Metacenterhøiden 4 i à 6i feet. I de moderne engelske upandsrede Fregatter af Inconstant Klassen er den 2\ à 3 feet. Naar Vægte, som befinde sig i Skibet, flyttes i ver- tical Retning, gaaer Gravitetcentret op eller ned, og Stabiliteten forandres. Deplacementet forbliver uforandret, ligeledes Metacentrets Beliggenhed. Kaldes den Vægt, der flyttes, w, den verticale Distance, hvori den flyttes, h, og det Stykke, Gravitetcentret derved hæves eller sænkes, G}G, saa bliver Gfi => 11V01' ff/ er ®e' placementets Vægt. Antag t. Ex., at en Vægt af 24 tons