Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

39 lig større Modstandskraft end A imod cn saadan Kata- strophe som Kæntring. For at oplyse Indflydelsen af Gravitetcentrets Beliggenhed, antages det, af Vægtene i det høisidede Skib B Hyttes op, saa at Gravitetcentret kommer 1 Fod høiere, og Metacenterhøiden altsaa bliver 1 lod mindre. Stabilitetscurven er for dette Tilfælde den med C be- tegnede. Sammenholdes C med B, saa er Formind- skelsen af Vægtstangsarmen GZ ved alle Krængninger udtrykt ved Gi G X sin a i G1 G er 1 dette Tilfælde 1 Fod. Sammenlignes C med det lave Skib A, hvis Metacenter- høide er 1 Fod større, saa sees, at A indtil benimod 20° Krængning har større Stivhed end C ; men, medens A fra delte Punct begynder at gaae ned ad Bakke, saa vedbliver derimod C's Stabilitet at tiltage til forbi 40°, og den forsvinder først ved c. 75°. Betragtes Arealerne af de 2 Curver, saa bliver det klart, at der skal anvendes en betydelig større Kraft for at bringe G til sin for- svindende Stabilitet end for at bringe A til sin. Gurven D tilhører et Skib, hvis øvrige Dimensioner ere lig A’s, men hvis Brede er 7 Fod større. Denne Forøgelse af Breden har et høiere Metacenter tilfølge, hvorfor Metacenterhøiden bliver 5'. D har derfor be- tydelig initial Stivhed, hvilket viser sig ved, at Curven reiser steilt fra Nulpunctet; men paa Grund af det lave Dæk kommer dette allerede ved 13° Kræng- ning i Vandet. Maximum Stabiliteten er ved omtrent 20°, og Stabiliteten forsvinder allerede ved 45 à 50°. At D er A overlegent i Stabilitet, er en Selv- følge; men med B kan det ikke rnaale sig, end ikke med C, og en Sammenligning af disse Curver aabner Øiet for, hvor meget større Indflydelse et høiere Dæk har paa Stabiliteten end en Forøgelse af Breden, saavel hvad dens Moment som dens Udstrækning an- gaacr.