Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

38 For A og B ere alle Data ligestore undtagen Dæk- kets Høide. Deres Curver ere identiske indtil K1/»0, ved hvilken Krængning det lavere Skibs Dæk begynder at tage Vandet, medens dette for det høiere Skib B først finder Sted ved 27'/a °. Saalænge Dækket endnu er over Vandet, bevæger Deplacementets Tyngdepunct sig, ved fortsat Krængning, udefter fra Skibets Midteraxe paa Grund af, at Kilernes Volumen og Afstanden mellem deres Tyngdecentre gi g2 tiltager (Figur 10). Vægt- stangsarmen GZ tiltager derfor. Efter at Dækkanten har begyndt at tage Vandet, formindskes den nedsænkede Kiles Volumen, og dens Tyngdepunct g2 rykker ind imod Skibets Midte; Skibet maa synke lige ned for at oprette Ligevægten imellem Kilerne o: Kilernes Volumen til- tager mindre rask, og Afstanden </t g2 aftager. Det 1ste Led af Atwoods Formel v X hi hg tiltager mindre rask, eller aftager, medens det andet Led -j- V . Bi G sin a til- tager med usvækket Hastighed paa Grund af a’s Til- tagen. Deplacenientscentrets Bevægelse udefter bliver derfor mindre rask, eller det bevæger sig endog tilbage imod Midteraxen, i hvilket Tilfælde GZ aftager o: Stabi- litetsmomentet aftager. Curven B naaer til næsten 85°; dens Maximum er ved over 45°, og Stabilitetsmomentet ved denne Krængning er betydeligt større end ved Cur- ven A’s Maximum, der allerede falder ved knap 20°, ligesom dens forsvindende Stabilitet allerede er ved 35 à 40°. Det lavere Skib er altsaa det høiere meget be- tydeligt underlegent, alene paa Grund af Forskjellen i Dækkenes Høide, da de øvrige Data ere eens for begge. Naar det imellem Basis og Curven indeholdte Fladerum betragtes som et Udtryk for det Arbeide, der skal ud- rettes paa Skibet, for at bringe det fra den opreiste Stilling til det Pund, hvor Stabiliteten forsvinder, (hvilket hører under Betragtningen af den dynamiske Stabilitet), saa falder det klart i Øinene, at B besidder en betyde-