Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse
Forfatter: C. J.
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 629.120
Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
øverste Deel tillige skjøns fremefter, indtil et Punct,
hvor den er verticalt nedefter, og derfra i den nederste
Deel tillige skjøns i modsat Retning af Bølgens Avan-
cement. Lad os betragte Bevægelsen af Partiklen Pi i
Bølgedalen, efterhaanden som Bølgeformen, kommende
fra høire Side, skrider henover dette Punct. Vi be-
mærke os, at Partiklen Pi, beliggende paa Overfladen,
vedbliver at ligge paa Overfladen under hele Bølgens
Passage; den kommer aldrig ned under Overfladen. 1
Dalen har Partiklen Pi sin laveste Stilling. Som For-
skraaningen nu avancerer, løftes Pi op, følgende Peri-
pherien af den beskrivende Cirkel ; saa at den altsaa for-
uden at bevæge sig op, ogsaa gaaer tilbage. I et Punct,
der ligger noget nærmere Toppen end Dalen, løftes Ai
verticalt op. Derfra skrider Partiklen frem, stadig løftet
op og følgende Bagsiden af tracing Cirklens Peripheri.
Naar Toppen er naaet derhen, hvor Dalen var, har Pi
naaet sin høieste Stilling og bar gjennemløbet den be-
skrivende Cirkels halve Peripheri. Nu kommer Bagskraa-
ningen, og Pi sees da at synke ned langs Forsiden al'
Cirklens Peripheri, først i en Betning fremefter. I et
Punct, beliggende noget nærmere Toppen end Dalen,
synker Partiklen verticalt ned, og i den underste Deel
af Bagskraauingen gaaer Pi tilbage igjen, stadig synkende.
Naar næste Dal kommer, altsaa naar hele Bølgen er
passeret, er Partiklen paa det samme Sted i Rummet,
hvor den var i forrige Dal, og den har gjennemløbet
hele den beskrivende Cirkels Peripheri, medens Bølgen
passerede. Enhver Partikel paa Overfladen bevæger sig
altsaa i en vertical Cirkel og forandrer Plads i Rummet,
saavel i horizontal som i vertical Retning, accural saa-
meget, som den beskrivende Cirkels Diameter, eller saa-
meget som Søens Høide. Alt naturligt forudsat, at der
ikke er Strøm. Naar vi kaste et Stykke Brænde over-
bord, der flyder paa Overfladen, ville vi see det vandre
frem og tilbage, til hver Side af en Middelposition.