Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse
Forfatter: C. J.
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 629.120
Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
Naar en Baad ligger
liggende Skib, kjører
at. den løftes op og
Puncter, hvor den
Peripherierne af de
store Buestykker, f.
nem de fremkomne
guren viste svagere <
avanceret 1/_
bevirket ved Dreining
ved Falderebet af et i Sø tilankers-
den frem og tilbage, samtidigt med
synker ned. Naar man fra alle dc
stærkere trukne Bølgeprofil skærer
viste tracing Cirkler, udsætter lige
Ex. 45°, alle samme Vei, og igjen-
,3 Puncter trækker den paa Fi-
svagere Curve, saavil denne forestille Bølgen
/8 af sin Længde frem, hvilken Bevægelse er
oevHKcv af tracing Radierne og Partiklerne.
De Partikler, som ligge paa Overfladen af Bølgen,
ere de samme, som ligge paa Overfladen af Vandet
naar dette er i fuldstændig Hvile. Men hvorledes gaaer
det de Partikler, der ere under Overfladen, naar denne
er plan og som, naar Bølgeformen passerer hen over
dem, ogsaa ere under dennes Overflade, og hvilken er
deres Rolle? Den Forstyrrelse, som finder Sted paa
Overfladen, strækker sig dybt ned og afficerer en stor
Masse af Vand. Derfra hidrører Fordringen om den meg
store Dybde i Forhold til Bølgens Størrelse foi Betragt-
Xen af den trochoidale Bølge. Den Forstyrre se Bølgen
skaber i Vandmassen, aftager gradvns og efter en
stemt Lov, som man kommer dybere ned under Ovei-
fladen. I en vis Dybde, alt efter Bølgens Større se er
Forstyrrelsen dog saa ringe, at man kan an see den for
ophørt, saa at der kan tænkes uforstyrret Vand under
16 er viist den indre Stratification af en
trochoidal Bølge. Man tænke sig Vandmassen naar
den er i Ro med glat Overflade, deelt i Lag ved hori-
sontale og parallele Planer, hvilke ere trukne paa Fi-
gurens høire Side og puncterede paa dens venstre og
cre betegnede med Tallene 1, 2, 3 o. s.
horizontale Lag kaldes Lag af lige Tryk,
bevægelsen nu begynder, overgaae disse Limer heel ne
i Dybet til at blive Trochoider, og ere de paa Figurens
v. Alle disse
Naar Bølge-