Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

72 af Vandmassen en ubalanceret Kraft, og Bølgernes De- gradation gaaer da frem efter en Scala, som beroer paa Forholdet imellem Vandparliklernes Modstand paa Grund af deres Viscositet, og den i Øicblikket tilstedeværende potentiale Energi. Hvert Øieblik abstraherer Modstanden et vist Beløb af Energi fra Bølgen, hvorved dens Masse forringes. Men denne Aftagen gaaer imidlertid kun ud over Høiden, hvorimod Bølgens Længde og altsaa ogsaa Perioden, hvilke indbyrdes bestemme hinanden, forblive næsten ganske uforandrede som i den fuldvoxne Bølge. Erfaringen stemmer her godt med Theorien. Del er factisk godtgjort, at Ocean- Sø, opstaaet af voldsomme Storme, efter at disse have ophørt al rase, vandrer over meget store Strækninger, stadig aftagende i Høide, men med sin oprindelige Længde og Oscillationsperiode, at den kan passere over Bælter, hvor andre Systemer af Sø sætte Vandet i Bevægelse, uden at forstyrres løbe hen over disse Zoner, atter træde ud af dem, fortsætte sin Bevægelse Irem i Rummet med uforandret Længde og Hastighed og endnu lade sig bemærke, skjøndl saa lav, at den næppe er synlig for Øiet. Der haves ikke faa Exempter paa, at Skibe ere satte i temmelig stærk Bevægelse af saadanne lange Dønninger, hvis Høide var saa ringe, at den kun netop var synlig. Disse stærke Bevægelser vare en Følge af Dønningens lange Periode, (1er var særligt incomrno- derende forSkibene; men Forklaringen heraf hører mere ind under Læren om Skibes Bevægelser i Sø. Det er meget interessant at lægge .Mærke til, at der existerer en Analogi imellem Modstandens abstraherende Virkning paa Bølge-Oscillationer og Modstandens Virkning paa Oscillationerne af et Skib. Modstanden i Bølgen ab- straherer hvert Moment fra Høiden, men lader Længden og Oscillationsperioden saagodlsom uforandrede. Det er Forholdet imellem den bestandigt aftagende Høide og den uforandrede Længde, der bestemmer Inclinations-