Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

71 snarere end lange Rækker, der følge efter hinanden med samme Former og Dimensioner. Vindens stødvise Cha- rakteer tvinger Bølger over i hinanden, og den saaledes forenede længere Bølge bevæger sig med en større Hastighed end de mindre, hvilket er Resultatet af en mechanisk Sammenblanding og ikke af geometrisk Super- position, som før fremsat. Theorien forudsætter, at Partiklernes horizontale Bevægelse er begrændset at de beskrivende Cirklers Diametre; men Vindens Tryk er større paa Søens Bagskraaning end paa dens Forskraa- ning, og der er derfor en horizontal Acceleration al Partiklerne, uafhængig af local Strøm , skjøndt den er saa ringe i Forhold til Partiklernes Rotationshastighed, al den er vanskelig at eftervise. Men det er især i den Sø, som er ifærd med at danne sig, at den værste Con- fusion finder Sted; naar Vinden har naact sin fulde Styrke, antager Søen en besterntere Charakteer, og det er charakteristisk, at Dønningen, naar Vinden falder af, har Tendents til at gaae over i regelmæssigere Former. Prof. Merryfield siger, at han fra Klipperne paa Irlands og Skotlands Kyst mange Gange efter Storme har seet den svære Atlanterhavs Dønning vælte sig ind i ubrudte Rækker, saa langt Øiet naaede, 5 à 6 engelske Mile til hver Side. 1 Øst-Passal og Monsun-Regionerne, hvor Vinden med temmelig stadig Retning blæser over Bælter af betydelig Brede, har Søen ogsaa et regelmæssigere Udseende end i Vestpassaten, hvor de voldsomste Storme undertiden have en omdreiende Charakteer. Søens Aftagen efter Stormens Ophør, hvad vi kalde, at Søen lægger sig, er ledsaget af et Phænomen, som er værd at lægge Mærke til. Af den Energi, som kaldes Forstyrrelsens Energi (energy of disturbance), er den ene Deel, den saakaldte potentiale Energi, det Ar- beide, som udrettes ved at løfte Vandmassens Gravitet- center en vis Høide over den Plads, del indtager i stille Vand. Naar Vinden ophører at virke, er denne Løften