Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse
Forfatter: C. J.
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 629.120
Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det er imidlertid ikke selve Overflade-Bølgens Profil,
man faaer aftegnet, men derimod den saakaldte effective
Bølges Profil (effective wave slope), hvorom senere.
Theorien har hidtil kun beskjæftiget sig med den
allerede skabte Sø, men har endnu ikke optaget nogen
Lov eller Lære om dens første Fremkomst paa den
glatte Overflade. Det er imidlertid sandsynligt, at den
øjeblikkelige Virkning af et pludseligt locait Tryk af
Vinden paa Vandfladen har en Depression tilfølge paa
det Sted, hvor det rammer, og denne Depression skaber
paa engang en Bølge baade til Luvart og i Læ. Dersom
Vinden vedbliver, modarbeiJes den luv Bølge og døer
gradviis hen, medens den læ paavirkes af Vinden. De
allerede fremkomne Niveauforandringer byde en directe
Modstand mod Vindens Virkning, og dette «balancerede
Tryk vil efterhaanden skabe større Bølger, som optage
større Masser i sig, som de drive ned med Vinden.
Saalænge dennes Hastighed relativt til Søens er istand
til at accelerere dens Bevægelse, saalænge vil Søens
Hastighed og dermed dens Dimensioner tiltage. Til
Slutning har Søen naaet saadanne Dimensioner, at Vin-
den netop kan holde den vedlige, og vi have da de
fuldvoxne Bølger. Den Regelmæssighed, som Theorien
forudsætter og maa forudsætte, er naturligt ikke over-
eenssteminende med de factiske Forhold. \ inden, som
skaber og vedligeholder Søens Bevægelse, kommer selv
i Bølger og virker igjennem en Hække af Impulser
snarere end ved et stadigt Tryk. Den følger ikke nøi-
agtigt den samme Retning, men trækker sig en Streg
til den ene eller til den anden Side; den blæser som
oftest i Stød og i Byger, hvis Styrke ikke er den samme
paa hele Breden af den Strækning, de overspænde; i sit
Centrum blæser Bygen med større Kraft end i Kanterne;
derved opstaaer en Blanding af større og mindre Bølger