ForsideBøgerOm Skibets Stabilitet, Be…orien Om Bølgebevægelse

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

Forfatter: C. J.

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 159

UDK: 629.120

Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
75 30 Knobs Hastighed — naar er Dønningen saa ved Ca- naien, forudsat, at den har Evne at forplante sig dertil? Dersom 30 Knobs Hastighed giver 4 Dage til Canalen, saa vil Dønningen først naae derhen efter 8 Dage. Jeg sagde med Flid, Stormen stiller af; thi, hvis den ved- bliver at blæse, saa vil Dønningen eller Søen tidligere naae Canalen. Vinden har nemlig større Hastighed end Søen, den skaber; den vil bestandig være forud for Søens Front og skabe nye Bølger i Rummet foran, og den sparer saaledes de efterfølgende Eleiligheden at skulle afgive deres Energi for al forplante sig. Naar Søen bevæger sig henover det dybe Vand, saa ioregaaer Partiklernes Bevægelse i Cirkler; men, naar Søen gaaer ind over grundere Vand, sait bliver Bevægelsen elliptisk, idet Excentriciteten vil afhænge af, hvor ringe Dybden bliver. Under disse Omstændigheder forøges den Hastig- hed, hvormed Energien forplantes, indtil det Punct, naar den elliptiske Bane nærmer sig til en lige Linie, da hele Energien forplantes. Deraf følger, at Forplantelsens Hastighed forøges, som Vandet bliver grundere, indtil denne Hastighed i det Væsentlige bliver lig Bølgens. Bevægelsen ophører at blive trochoidal; men Lorskjellen er ikke stor, naar Dybden er større end Søens halve Længde. Naar Søen møder en Modsland, reflecteres den efter den almindelige Lov, at Indfaldsvinklen er lig Udfaldsvinklen, under hvilken den reflecteres ud; dette er Grunden, hvorfor Søen forandrer sin Charakteer, naar den fra det dybe Vand avancerer ind paa den opgaaende Landgrund, hvor den møder Modstand, og reflecteres fra Bunden i Retning opefter igjennem Vandmassen til Overfladen. De underste Lag passe ikke mere til de øverste, og Søen bliver kortere og steilere. De fleste af os have oftere erfaret Søens Charakteer, naar den løber ind paa de store Banker, som Agulhas eller de opgaaende Grunde udenfor Canalen. Bølgerne bryde ikke heelt over; men vi see dem med skarpere Omrids og skum- mende Kamme, og man seer Skummet løbe ned ad