Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse
Forfatter: C. J.
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 629.120
Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
30 Knobs Hastighed — naar er Dønningen saa ved Ca-
naien, forudsat, at den har Evne at forplante sig dertil?
Dersom 30 Knobs Hastighed giver 4 Dage til Canalen,
saa vil Dønningen først naae derhen efter 8 Dage. Jeg
sagde med Flid, Stormen stiller af; thi, hvis den ved-
bliver at blæse, saa vil Dønningen eller Søen tidligere
naae Canalen. Vinden har nemlig større Hastighed end
Søen, den skaber; den vil bestandig være forud for
Søens Front og skabe nye Bølger i Rummet foran, og
den sparer saaledes de efterfølgende Eleiligheden at
skulle afgive deres Energi for al forplante sig. Naar
Søen bevæger sig henover det dybe Vand, saa ioregaaer
Partiklernes Bevægelse i Cirkler; men, naar Søen gaaer
ind over grundere Vand, sait bliver Bevægelsen elliptisk,
idet Excentriciteten vil afhænge af, hvor ringe Dybden
bliver. Under disse Omstændigheder forøges den Hastig-
hed, hvormed Energien forplantes, indtil det Punct, naar
den elliptiske Bane nærmer sig til en lige Linie, da
hele Energien forplantes. Deraf følger, at Forplantelsens
Hastighed forøges, som Vandet bliver grundere, indtil
denne Hastighed i det Væsentlige bliver lig Bølgens.
Bevægelsen ophører at blive trochoidal; men Lorskjellen
er ikke stor, naar Dybden er større end Søens halve
Længde. Naar Søen møder en Modsland, reflecteres
den efter den almindelige Lov, at Indfaldsvinklen er lig
Udfaldsvinklen, under hvilken den reflecteres ud; dette
er Grunden, hvorfor Søen forandrer sin Charakteer, naar
den fra det dybe Vand avancerer ind paa den opgaaende
Landgrund, hvor den møder Modstand, og reflecteres
fra Bunden i Retning opefter igjennem Vandmassen til
Overfladen. De underste Lag passe ikke mere til de
øverste, og Søen bliver kortere og steilere. De fleste
af os have oftere erfaret Søens Charakteer, naar den løber
ind paa de store Banker, som Agulhas eller de opgaaende
Grunde udenfor Canalen. Bølgerne bryde ikke heelt
over; men vi see dem med skarpere Omrids og skum-
mende Kamme, og man seer Skummet løbe ned ad