Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

76 Søens Bagskraaning. Søen faaer en større Hastighed og løber høiere, hvilket er en Følge af, at der, ved Overgangen fra dybt til grundt Vand, skal overføres et vist Qvantum Bevægelse fra en større Masse til en mindre; Bevægelsens Intensitet pr. Eenhed af Masse rnaa derfor tiltage, som Vandet grunder, paa samme Tid som Søens indre Structur er brudt ved Reflexen fia Bunden, hvilken forplanter sig igjennem Vandmassen, og forstyrrer Organisationen af Overfladens Bevægelse, og i forstærket Grad, hvis der tillige er Strøm, som næsten altid er Tilfældet, og hvilken ogsaa reflecteres fra den opgaaende Havbund. Disse Aarsaager vise sig paa Bølgens Top, der, ved de forandrede Forhold til Bølgens øvrige Masse og den større Hastighed, hæves høiere og har Tendents til at bryde over. Det er en for alle Sømænd bekjendt Erfaring, al Søen paa den luv Kant af opgaaende Grund bliver høiere, kortere og steilere, hvorfor den følgelig lettere bryder, og for at nævne et Exempel skal fremhæves, at alle Dampskibsførere, der befare Nordsøen, med Flid skye Doggersbanken, og især om \interen og hfteraaret, Der skal endnu kun til Slutning bemærkes, at den trochoidale Lov ikke kan gjælde for Farvande som Nord- søen og Østersøen, idetmindste ikke for den Sø, der sætter op med stormende Kuling. Loven forudsætter som en af sine Betingelser en betydelig Dybde i Forhold til Længden af Søen, hvilken Betingelse savnes i disse Farvande, hvor Dybden for det Meste er ringe med meget ujævn Havbund. Den Sø, jeg har havt Leilighed at observere i disse Farvande, var med samme Høide betydeligt steilere end Atlanterhavets, som Følge deraf ogsaa meget kortere. Periodens 1 orliold til Længden var heelt forskjellig fra Forholdet i det dybe Vand. Med 7 å 8“c Periode, hvor Længden af Søen efter Loven skulde være lienimod 300 Fod, var den i Østersøen kun omtrent det Halve deraf.