Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse
Forfatter: C. J.
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 629.120
Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
rolling« dog kan stemme temmelig godt med den Værdi
af Ti, der erfares ved Experimenterne, hvor Modstanden
jo er tilstede og gjør sig gjældende. Det er ydermere
forudsat, at Oscillationerne ere isochrone, hvilket vil
sige, at Skibet bruger samme Tid til en lille Svingning
som til en stor. Factisk ere høibordede Skibe isochrone
indtil 12 à 15° paa hver Side af Verticalen. Sultan er
bleven slingret til 15° paa hver Side og viste sig isochron
mellem 15 og 2°. Det erVerioden for saadanne Oscil-
lationer, der strengt talt kaldes den metacentriske, hvor-
imod der med Benævnelsen »naturlig Periode« menes
den lidt variable, som gjælder for større Oscillationer,
altsaa ud over den Grændse, hvor Skibet ophører at
være isochront. Professor Rankine har opstillet en Lov
for den naturlige Periodes Tiltagen med Oscillations-
vinklen, mest gjældende for low freeboard Skibe; men,
da den er bygget paa Forudsætninger, som sjeldent ere
tilstede, og derfor ikke bar synderlig Sandsynlighed for
at slaae til, skal jeg ikke komme videre ind paa den.
Som oftest bliver Perioden for meget store Oscillationer
udentvivl noget større end den metacentriske; dog er
dette ikke nogen absolut Regel. Ved nogle Skibe, f. Ex.
Inconstant, bliver den lidt mindre. Da Metacenterhøiden
i høibordede Skibe tiltager ved Krængning eller Over-
haling, skulde Perioden paa Grund heraf aftage med
større Oscillationer. Naar dette ikke altid er Tilfældet,
saa inaa Grunden søges i andre Aursager, hvoriblandt
Modstanden, som dog kan have nogen ihvorvel kun
ringe Indflydelse, og dernæst Forandringer i Inertie
Momentet paa Grund af Oscillationsaxens Flytning. Det
maa nemlig haves for Øie, at det beregnede Inertie
Moment, som og det, der udledes af Slingringsexperi-
mentet (altid ved mindre Oscillationer), gjælder kun for
een bestemt Axe, og, naar denne ved større Oscillationer
skifter Beliggenhed, forandres Inertie Momentets Stør-
relse, hvilket afficerer Perioden. Inertie Momentet for-