Spildevandsaflednigen i vore Huse
som den bør, og som den ikke bør være.

24 lettest ved den simple S-Laas (Fig. 5). Man taler om, at Vandlaasen lukker saa og saa meget, f. Ex. 3°, det vi] sige, at Højden h er 3“. Svinder der Vand bort, saa at denne Højde bliver mindre, sige vi, at Vandlaasen svæk- kes (Fig. 6); synker Vandet saa dybt, at der er Passage for Luften (Fig. 7), sige vi, at Vandlaasen er brudt. Som Betingelser for en god Vandlaas maa vi forlange, dels at den lukker tilstrækkelig meget, dels at den er selvrensende. En Vandlaas paa Hovedledningen maa lukke c. 3", det vil, hvor der ikke er særlige Forhold til Stede, være nok. At Vandlaasen bor være selvrensende, det vil sige, at den ikke bor give Anledning til, at Vandet, idet den passeres, faar Tid eller Lejlighed til at afsætte nogle af sine opslemmede Bestanddele, hvorved Vand- laasen vilde blive et Reservoir for Snavs og efterhaanden tilstoppes, men at den for hver Vandpassage kan skylles fuldstændig ren. Vaandlaasen bor derfor ikke frembyde nogen Hindring for Vandets frie Passage, ikke have skarpe Kanter eller større Udvidelser, der vilde formindske Strømningshastigheden. — Ingen anden Vandlaas tilfreds- stiller disse Hovedbetingelser i saa liøj en Grad som den simple S-Vandlaas, og den bor derfor, hvor der ikke af andre Grunde er Anledning til at opstille særegne Fordringer, absolut foretrækkes som den bedste; thi det at være selvrensende er og bliver Hovedsagen for en Vandlaas, naar Lukket iovrigt er godt, saavist som det gjælder om hurtig at skaffe Spildevandet med dets Bestanddele bort, og ikke i Ledningen danne kunstige Snavssamlere. Selve Vandet i Laasen fornyes jo stadig, og den Flade, det vender ind mod Boligen, er netop i S-Vandlaasen saa lille som mulig, deraf opstaar ingen Ulemper, naar blot ikke de faste Bestanddele faa Lov