Spildevandsaflednigen i vore Huse
som den bør, og som den ikke bør være.

Forfatter: J. F. Meyer

År: 1883

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 46

UDK: 662.86

Foredrag holdt i Selskabet for Sundhedsplejen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 53 Forrige Næste
Afløb, men jeg vil dog helst sikre mig med saadan en Hovedvandlaas, paa samme Maade, som jeg om Aftenen ikke nøjes med at lukke Entredørene af, men ogsaa lukker min Gadedør og endda drejer Nøglen 2 Gange om. Den, der nu baade har Interesse for Hus- og for Hovedledningens Ventilation, staaer lier i et slemt Di- lemma. Men endnu er ikke alt Haab om at finde en god Løsning for Hovedledningernes Ventilation opgivet, og indtil dette sidste Haab er blegnet, lad os da sige: my house my castle, det er udlagt, jeg lukker mit Hus af med en god Hovedvandlaas, og bag dette Lukke anbringer .jeg en Indstrømningsaabning for den friske Luft. Dette kan nu indrettes paa forskjellig Maade. Den simpleste Form er en S-Vandlaas som Fig. 8 eller Fig. 9, den ene er af Jern, den anden af Ler, efter- som Pladsen til den bliver paa Jern- eller Lerrorsled- ningen. Laasen er selvrensende og lukker tilstrækkelig. Der bor sørges for, at Vandet fra Indløbet falder ned paa det staaende Vand i Laasen og derved bidrager til at udskylle den. Paa Jernvandlaasen er anbragt en Kenseklap, der kan skrues fast, og atter kan tages af for at rense Laasen, hvis der skulde sætte sig noget i den. Jernlaasen vil man vel altid anbringe i en muret Brønd. Det behøves ikke altid ved den anden, men for at faa den frostfri, inaa den som oftest sættes saa dybt, at den overste Del af Vandlaasen paa en eller anden Maade maa forlænges op til Overfladen, thi her have vi jo Friskluftsaabningen, naar denne Del af Indretningen ikke dækkes med et tæt Laag, men med en Rist. Det er dog ikke altid, at vi kunne slippe saa let