Spildevandsaflednigen i vore Huse
som den bør, og som den ikke bør være.

39 tillige kunne indsee, at det er rigtigt at forlænge Fald- roret op med sit fulde Gjennemsnit. Alen det at have Faldrøret aabent foroven afhjælper ikke det Onde, at de nedenfor siddende Vandlaase ud- suges, lige saa lidt som det forhindrer et andet Forhold, nemlig, at hvis Ledningen forneden bojer af til en mere liggende Ledning (og er forsynet med en Vandlaas for- neden uden Friskluftsaabning), at der da, idet Vandet gaaer over i den liggende Del af Ledningen, hvor Hastig- heden er meget mindre, sker en Slags Opstuvning af Vandet, der bevirker et Tryk paa Luften, og hvoraf Følgen er, at Luften og dermed Vandet trykkes ud af en eller flere af de nederste Vandlaase, som da bagefter ere enten svækkede eller brudte. Det beroer naturligvis paa Forholdene i hvert enkelt Tilfælde, om den Mængde Vand, der enten suges eller presses ud af Laasen, er saa stor, at Laasen strax brydes eller kun svækkes, men selv om den kun svækkes, saa er den jo ikke længer tilstrækkelig betryggende og kan saa let ved næste Afløb fra oven brydes. Jeg haaber, at jeg tilstrækkelig klart har fremstillet for Dem den store Fare, der saaledes truer vore Vand- laase, og hvad der er det Værste, truer dem desto stær- kere, jo mere de Fordringer ere opfyldte, som vi for op- stillede, nemlig at Korene ikke skulle være for store for godt at kunne skylles og at Vandlaasene skulle være selvrensende, det vil sige, give en let og hurtig Passage for Vandet. Af alle Vandlaase er nu ogsaa S-Vandlaasen den, der lettest tømmer sig selv, og lettest tommes ved Ud- sugning fra andre Afløb. Skulle vi derfor opgive at bruge den?