Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

99 Stift, som tegner en Linje paa en Papirsflade, der føres forbi ved Hjælp af et Urværk. Det Maal, man anvender ved Barometerstandens Angivelse, er sædvanlig Centimeter, og Højden er gennemsnitlig 76cm men kan variere 4—5cm til hver Side. Hyppigt anvendes ogsaa som Maal franske Tommer. Normaltrykket bliver da 28 Tommer, svarende til 29 danske Tommer med Variationer paa henimod 2 Tommer til hver Side. 63. For at aflæse Barometerstanden nøjagtigt er der forskellige Ting at tage Hensyn til. Først maa man undgaa en »parallaktisk« Fejl, d. v. s. man maa vogte sig for at holde sit Øje over eller under den vandrette Flade gennem Kvægsølvets Top, da man i saadanne Tilfælde vilde se denne projiceret paa et forkert Sled af Maalestokken. For at undgaa denne Fejl kan man til Maalestok bruge en Glasplade, hvis ene Halvdel, f. Eks. den venstre, er belagt med Spejlfolie; naar Maalestokken er nøjagtig lodret, og Barometerrøret staar lige bag ved Adskillelsen mellem den belagte og ubelagte Halvdel, skal man ved den rette Stilling af Øjet se dettes Spejlbillede lige ved Siden af Kvægsølvtoppen. For at aflæse Brøkdele af Maalestokkens Inddelinger brager man, som i mange andre Tilfælde af lignende Art, en No ni u s (Fig. 85). Denne er en mindre, forskydelig Maalestok, dannet ved at tage 9 af de oprindelige mindste Inddelinger og dele dette Stykke i 10 lige store Dele. |jo 1/ k '<$ y Fig. 85. I Noniens Nulpunkt stilles lige ud for Kvægsølvtoppen, hvorved man i Reglen vil finde, at en af de andre Delingsstreger, f. Eks. den 6te, staar lige ud for en af Hovedmaalestokkens Streger. .Kvægsølvtoppen er da 6/io af en Inddeling over den nærmest lavere Streg. Der maa ogsaa tages Hensyn til Haarrørsvirkningen, idet man ved Forsøg med andre lige saa vide Glasrør finder, hvor meget Overfladens Krumning kan trykke Kvægsølvet ned. For Rør af Vidden 4-6mm er »Depressionen« omtrent lmm, for Rør af 15mm Vidde omtrent 0,1 mm. Endelig maa der tages Hensyn til Varmens Indflydelse. Denne ud- vider Kvægsølvet, gør altsaa dets Vægtfylde mindre, saa det stiger til en ’’ større Højde. Man plejer derfor af den iagttagne Højde at beregne den saakaldte reducerede Barometerstand, hvorved förstaas den Højde, hvortil Kvægsolvet vilde staa, hvis Temperaturen var 0° men Trykket uforandret.