Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

100 Kaldes den reducerede Hojde 7zocm, den ved Temperaturen t° iagttagne cm, og betragter man i bægge Tilfælde Grundfladen 1 cm, saa bliver h0 cubcm og cubcm Rumfangene af en og samme Vægt Kvægsølv ved forskellige Temperaturer, hvoraf følger, efter en Sætning i Varme- læren, ht = h0 (1 + 0,00018$, idet Kvægsølvets Udvidelseskoefficient er 0,00018. Heraf faas h = --------12------ — ht (1 — 0,ooois t), 1 + 0,oooi« t * da 0,00018 t er lille. Ogsaa Maalestokken selv udvides en Ubetydelighed, ved Varmen, men forskelligt efter dens Beskaffenhed og efter den Maade, hvorpaa den er anbragt. Glasrørets egen Udvidelse er uden Betydning, da en Vædskes Tryk i et Rør er uafhængigt af dettes Form. Der er endnu en Ting, man ved meget nøjagtige Barometermaalinger maa tage Hensyn til. Da Tyngdekraften paa de forskellige Steder af Jorden nemlig ikke er ens, vil et bestemt Legemes Vægt ikke være ganske konstant. Er nu Forholdet mellem Tyngdekraften paa to Steder a, vil Vægten af 1 cub cm Kvægsølv paa disse Steder ogsaa have Forholdet a, og de Højder, hvortil Kvægsølvet maa stige for at holde Ligevægt mod det 1 samme Lufttryk, staa i Forholdet —• Opgaver. 76. Hvor stort er Luftens Tryk udtrykt i paa 1 Tomme og paa 1 Fod? Res. er. 14 7T og er. 2000 77. Hvor stor bliver Vægten af den Luft, som er i en Stue med Dimensionerne 6m, 4m og (Højden), og hvor stort er Luftens Tryk paa Gulvfladen? Res. 109,2 Kilo, 247920 Kilo. 78. Paa Grund af Gnidningsmodstanden flytter Kvæg- sølvet i et Barometer sig ikke lige let ved Randen og i Midten. Hvilken Fejl i Barometerstanden opstaar der herved? Naar man banker paa Glasset, hvorledes bevæger Kvægsølvet sig da i Røret? 79. Naar man filtrerer en Vædske og stiller en omvendt Flaske med samme Vædske paa den Maade, Fig. 86 viser.