Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
107 Opgaver. 87. Hvad bliver Ligningen for den ligesidede Hyperbel, som afbil- der Mariottes Lov, dersom den betragtede Luftmasse har Rumfanget 1 cubm ved atmosfærisk Tryk? Res. xy = 10330. 88. Hvilket Arbejde udkræves der for at sammentrykke atmosfærisk Luft, som er indelukket i en Cylinder med Grundfladen 2 dm Og Højden lm, til ’/s af sit Rumfang? Temperaturen holdes konstant. Det nøjagtige Resultat er 332'za Kgm, men ved en tilnærmet Be- regning, idet Luften først sammentrykkes til det halve Rumfang, derefter til Tredjedelen osv., findes 348 Kgm. 66. Manometre. Til at maale Trykket, som en inde- lukket Luftmasse er underkastet, anvendes de saakaldte Mano- metre. Til smaa Tryk bruges et Glasrør af hosstaaende Form (Fig. 98) med Vædske i den nedadgaaende Bugt; den underste Aabning sættes i For- bindelse med den Luft, hvis Tryk skal maales, og dette er bestemt ved Højdeforskellen af de to Vædskesøjler + Atmosfærens Tryk. Er den indelukkede Lufts Tryk mindre end Atmosfærens, er Væd- • skens Højde størst i den mellemste Gren, og det dertil svarende Tryk maa da subtra- heres fra Atmosfærens. Fig. 93. Fig. 94t Saadanne Manometre med Vand bruges i Gasværker ;til at maale Gassens Tryk. (Nogle faa Centimetre). Lig- nende Rør med forskellige Vædsker bruges som »Sikkerhedsrør« ved kemiske Forsøg (Fig. 94). Til større Tryk, saaledes undertiden i Damp- kedler, anvendes længere Rør af samme eller lignende Form med Kvægsølv; Rørene ere da Fig. 95.