Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

127 Til at veje Luften bruges en Kolbe med Hane; den vejes forst fyldt med Luft, derefter lufttom, og vil man bestemme Luftens Vægtfylde, vejes Kolben ogsaa fyldt med Vand. Der er endnu flere Forsøg med Luftpompen, som skulle omtales paa de Steder, hvor de høre hjemme. 74. Fortætningspomper indrettes paa lignende Maade som Fortyndingspomperne, men Ventilerne aabne sig den modsatte Vej, og dersom der anvendes Haner, maa de stilles saaledes, at de ved Stemplets indadgaaende Bevægelse give Forbindelse med Pomperøret og Kanalen, men ved Stemplets udad- gaaende Bevægelse tillade den atmosfæ- risko Luft at strømme ind under Stemplet. Hvis hvori Luften skal fortættes, sættes den paa Tallerkenen, men maa fastholdes ved et betydeligt Tryk udefra og være meget stærk for ikke at springe. 75. Anvendelser af Luftpomperne. det er en Klokke, Fig. 118. Fortyndingspompens vigtigste Anvendelse er i Lavtryks-Dampmaskiner; endvidere anvendes den til Fabrikation af kunstig Is. Til Ventilation i underjordiske Gange bruges ofte en Art Sugemaskiner, h\is Indretning ligner Luftpompens. Fortættet Luft kan man anvende som Bevægkraft, f. Eks. Hyldebøsser; Vindbøsse ro. lign. De sidste have i Geværkolben en meget stærk Jærnbeholder med indadgaaende Ventil (Fig. 119); naar Beholderen er fyldt med sammenpresset Luft, kan man ved Hjælp af Aftrykkeren slaa Ventilen tilbage og lade lidt Luft slippe ud, som saa er i Stand til at drive en lille Kugle ud af Geværløbet. Jærnbeholderen fyldes med Luft ved at skrue Kolben af Geværet og fastgøre den paa Enden af et Ror, hvori der kan bevæges et Stempel uden Gennemboring. Ved Stemplets ene Bevægelse presses Luft ind i Kolben og ved den anden slipper der igen Luft ind i Pomperøret mellem Stemplet og Kolben, idet Pomperøret har et Hul paa Siden lidt indenfoi den yderste Stilling, Stemplet kommer i. (Fig. 119). Vindbøssen