Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

126 Fig. 117 viser, og pomper Luften ud ved A, ser man ved B et kraftigt Springvand. 51 En Skaal med Sæbevand og lidt Skum ovenpaa fyldes helt med Skum under Glasklokken, naar den bliver lufttom. En Klase af fuldstændig hele Konfekt- rosiner svulmer op som Druer, naar Tryk- ket ophører udvendig, og et rynket Æble uden Huller paa Skallen bliver glat. Af et Æg med et lille Hul paa løber Hviden ud. Binder man en Blære eller et Stykke Pergamentpapir over en Cylinder og sætter dens anden Ende over Kanalens Munding, vil Blæren eller Papiret, springe med et stort Knald, naar Luften pompes ud. Det er en Selvfølge, at alt maa være lufttæt. Springer Blæren ikke af sig selv, kan man. faa den til det ved et ubetydeligt Slag med en Pind. Ved dette Forsøg er det nødvendigt at lukke for Trykmaaleren, da den ellers let kommer i Uorden ved den pludselige Trykforandring. en lignende Cylinder med et tætsluttende Fig. 117. Dækker man Trælaag, som har en Fordybning, og lægger Kvægsølv i denne, vil der ved Luftfortyndingen opstaa en fin Regn af Kvægsolv. Ender Cylindren i en Metalring, som er sleben skarp, og man lægger et Æble derpaa, vil cler under Pompningen udskæres et Stykke deraf. Mange Ting, som filtreres, løbe meget langsomt gennem Filtret; det gaar i saa Fald hurtigere, naar man fortynder Luften under Filtret. (Hertil bruges dog sædvanligt de saa- kaldte Vandluftpomper, der skulle omtales senere.) Holdes et Stykke Træ under Vand, medens man fortynder Luften over dette, ser man Luftblærer undvige fra Træet saa at Vandet bagefter kan løbe ind i Porerne, og det viser sig da, at Træets Vægtfylde er bleven større end Vandets. Sættes et lille fintmærkende Dasymeter under Glasklokken, ville nogle faa Pompeslag bringe den store Kugle til at synke.